Jeg er helt vild glad for min beslutning. Men jeg havde mange overvejelser, inden jeg søgte ind. Jeg havde arbejdet som laborant i mere end 13 år, da jeg besluttede mig for at søge ind på psykomotorikuddannelsen i Randers. Henrik Nielsen, 41 år, studerende på psykomotorikuddannelsen
Mit studie
Jeg er 41 år og læser på 5. semester. Mine tvivl i forhold til at skifte karriere fra laborant til psykomotorisk terapeut handlede blandt andet om, hvorvidt jeg overhovedet kunne finde ud af at studere igen efter så mange år på arbejdsmarkedet. Og kunne økonomien hænge sammen, når jeg skulle på SU. Og hvad med logistikken når jeg boede i Holstebro og skulle læse i Randers.
Det var en stor beslutning, som jeg tog tilløb til i lang tid. Men jeg har altid synes, at koblingen mellem krop og psyke var spændende. Blandt andet har jeg dyrket meditation og yoga i flere år. Og psykomotorik har vist sig at være et helt fantastisk studie, hvor der er et højt akademisk niveau, men også rigtig meget praksis, hvor vi lærer med kroppen og sætter os selv i spil.
Jeg har valgt at leje et værelse i Randers, hvor jeg bor i løbet af ugen, så jeg ikke skal pendle fra sin lejlighed i Holstebro hver dag. Og så bruger jeg af sin opsparing for at få budgettet til at hænge sammen.
Jeg er meget målrettet, når jeg har sat mig noget for. På sigt har jeg en drøm om at blive selvstændig, men først vil jeg gerne ud og have noget arbejdserfaring som psykomotorisk terapeut, fx i psykiatrien.
I løbet af uddannelsen har jeg blandt andet været i praktik på et demenscenter, hvor jeg var med til at lave træningsprogrammer til beboere og personale og give psykomotoriske behandlinger.
Jeg lærte helt vildt meget. Det var spændende at samarbejde med de andre faggrupper som fx fysioterapeuter og sygeplejersker og opleve, hvordan vi kan supplere hinanden. Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi holistisk, og det er netop kernen i vores behandlingsformer, at vi inddrager både krop og psyke.
Henriks bedste råd til dig, der overvejer at læse til psykomotorisk terapeut
- Forbered dig på, at du kommer til at sætte dig selv i spil. Du skal have mod og lyst til at bruge dig selv og åbne op.
- Hav tålmodighed. Det tager tid at forstå faget. I starten kunne jeg ikke altid se meningen med det, vi skulle lære. Det kommer. Jo længere hen i studiet, du kommer, jo mere falder brikkerne på plads.
- Engagér dig i studiet og de fællesskaber, der er på campus. Det giver noget. Der er ikke så mange mænd på uddannelsen, så tag initiativ til at mødes med dem, der er på de andre årgange og uddannelser, hvis du har behov for det som mand.