Psykomotorik kan gavne mænd i livskriser

”Ulighed i sundhed er et emne, der optager mig meget. Herunder mænds mentale helbred, som er underbelyst, men ekstremt relevant at blive klogere på. Derfor kontaktede jeg Mandecentret i København, da jeg skulle finde en praktikplads på 6. semester,” fortæller Nadja Fuglsang.

Hun er 30 år og blev færdiguddannet fra VIA Psykomotorikuddannelsen i Randers i juni. Med sig i erfaringsrygsækken har hun blandt andet fem års arbejde som ambulanceredder.

”I mit job som ambulanceredder blev det klart for mig, at vi er mange i Danmark, der er udfordret af, at vi ikke lytter til kroppens signaler. I vores kultur og den måde vi lever på, er der et højt tempo, hvor der ikke er tid til at mærke efter, hvad kroppen prøver at fortælle os. Det resulterer i, at vi kommer ud til folk med symptomer på blodprop i hjertet, men hvor det viser sig at være fx stress af alvorlig karakter,” forklarer Nadja.

Menneskesyn med fokus på helheden

I løbet af årene som ambulanceredder blev det mere og mere tydeligt for hende, at det fysiske og det psykiske i mennesket hænger tæt sammen. Og hun fik lyst til at blive klogere på, hvordan det bedre kan forenes og bruges konstruktivt i relation til sundhed, forebyggelse og helbredelse.

Derfor søgte hun ind på psykomotorikuddannelsen, som hun kender til gennem en af sine venner, der tidligere har studeret på VIA i Randers.

”Jeg er tiltrukket af professionsbacheloruddannelser, fordi det er vigtigt for mig, at den teoretiske faglighed kobler sig konkret til den praktiske virkelighed. Det skal give mening og kunne bruges til noget, ” forklarer Nadja og uddyber:

”Nu, hvor jeg er færdiguddannet psykomotorisk terapeut, er mit menneskesyn langt hen ad vejen ændret. Blandt andet i forhold til psykiatriske patienter, hvor jeg nu har en større værktøjskasse at trække på. Det ser jeg som en klar styrke.”

Der er ulighed i sundhed i Danmark

Nadja mener, at ansatte i sundhedssektoren har et ansvar for at være med til at mindske ulighed i sundhed, da de kommer tæt på borgere og patienter.

”Undervejs i min praktik blev det tydeligt for mig, at mænd på krisecenter ikke har de samme rettigheder som kvinder på krisecenter. Det er først i år 2024, at det er vedtaget ved lov, at voldsramte mænd skal have samme ret til krisecentertilbud som voldsramte kvinder,” skriver Nadja blandt andet i indledningen af sit bachelorprojekt.

Hun var tre måneder i praktik på Mandecentret i København i efteråret 2023, hvor hun blandt andet etablerede gruppeforløbet ”Slap af, mand”. Her handlede det fx om funktionel træning af hele kroppen samt vejrtræknings- og afspændingsøvelser.

Psykomotorik kan gavne sundhed og trivsel

”Der var en overraskende stor tilslutning. Nogle af mændene fik også individuel psykomotorisk behandling, og det var dét, der endte med at tage størstedelen af min tid. Tre af dem der var i længerevarende forløb med flere behandlinger, interviewede jeg efterfølgende i forhold til deres udbytte. De havde alle oplevet mærkbare forbedringer, fx i form af bedre søvn, mere ro, nye handlemuligheder og nye refleksioner” fortæller Nadja.

Kort fortalt er konklusionen i hendes bachelorprojekt, at det tyder på, at behandling med fokus på kropsbevidsthed fører til nye handlemuligheder, nye indsigter i eget liv og livskrise samt øget empowerment hos mændene.

”Det her er helt sikkert en målgruppe, hvor jeg synes, den psykomotoriske faglighed matcher supergodt. I det hele taget tænker jeg, at psykomotorik bør have en større plads i vores samfund. Psykomotoriske terapeuter kan være med til at fremme trivsel og sundhed. Og det er brug for,” fastslår Nadja.