VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Biblioteket på Campus viborg

Er du sosu-assistent, og vil du være sygeplejerske?

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Viborg

På sygeplejerskeuddannelsen i Viborg udbyder vi hvert efterår et internationalt modul, hvor du går på hold med studerende fra andre lande.

Om sygeplejerskeuddannelsen i Viborg

  • Faglig profil

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg optager vi i 117 nye studerende om året. Vi har studiestart både i september og februar.

    Hvert efterår udbyder vi et internationalt semester, hvor du går på hold med studerende fra andre lande. Undervisningen foregår derfor på engelsk.

    Det kan være en god ide at tage det internationale semester, hvis du fx gerne vil i praktik i udlandet senere i uddannelsen.

    40 procent af VIA Sygeplejerskeuddannelsen er praktik

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg har vi et tæt og velfungerende samarbejde med de hospitaler og kommunale hjemmeplejer, hvor du skal ud i praktik.

    Du kan komme i praktik på Regionshospitalet i Viborg og Skive. Desuden i hjemmepleje og sundhedspleje i Viborg, Skive, Holstebro og Herning.

    Derudover har vi praktiksteder på Hospice Limfjord i Skive.

    Du kender dine undervisere

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg har vi tæt kontakt med vores studerende og lægger vægt på, at du har indflydelse på din hverdag og studie.

    Undervisernes dør er åben, og du er altid velkommen til at kigge for forbi til en uforpligtende snak om et fagligt emne eller din trivsel generelt på studiet.

    Du har desuden mulighed for at deltage i en række forskellige aktiviteter ud over den almindelige undervisning. Det er fx øvelser i sårpleje, indsprøjtninger, kommunikation med patienter og pårørende plus foredrag om sygeplejefaglige emner.

    For dig der har særlig interesse i forskning og innovation

    Når du har afleveret dit bachelorprojekt, tilbyder vi, at du kan få vejledning af en forskningslektor, hvis du har lyst til at prøve kræfter med at skrive en faglig artikel om dine resultater.

    Nogle af vores tidligere studerende har fået deres artikel publiceret i et sygeplejefagligt tidsskrift.

    I samarbejde med Center for Sygeplejeforskning i Viborg kan vi desuden tilbyde dig at medvirke i forskningsprojekter på frivillig basis. Din rolle kan fx være at renskrive forskerens interviews med patienter.

    Du kan øve dig på avancerede patientmodeller

    Vi anvender mange forskellige undervisningsmetoder. Blandt andet holdundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og individuelle arbejdsopgaver med vejledning.

    Desuden har vi et moderne og veludstyret simulationslaboratorie, hvor du får mulighed for at øve sygepleje på avancerede patientmodeller i trygge omgivelser, inden du skal i praktik og arbejde med rigtige patienter.

    Simulationslaboratoriet ligner til forveksling en moderne hospitalsstue med senge, elektronisk patientjournal og depot.

    Mange muligheder for praktik i udlandet

    På VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg bakker vi op om, at du kan tage en del af din praktik i udlandet. Hvis du har lyst.

    Derfor har vi etableret samarbejdsaftaler med en bred vifte af uddannelsesinstitutioner i Norden, Europa, Asien og Australien, hvor vi kan stå inde for kvaliteten af dit praktikophold på fx hospitaler og plejecentre.

  • Særlig tilrettelagt forløb for social- og sundhedsassistenter 

    Vidste du, at du kan blive sygeplejerske på kun 2,5 år, hvis du er uddannet social- og sundhedsassistent?
    Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg tilbyder et særligt tilrettelagt forløb for dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent og gerne vil videreuddanne dig til sygeplejerske på kortere tid. 

    Varighed: 2,5 år

    Titel: Professionsbachelor i sygepleje

    Studiestart: 1. februar

    Deadline: Løbende optag frem mod studiestart 1. februar

    Uddannelsesby: Viborg

    Adgangskrav

    Du kan søge ind på det særligt tilrettelagte forløb, hvis du opfylder følgende adgangskrav: 

    • Social- og sundhedsassistentuddannelsen med: 1) dansk og naturfag på C-niveau, og 2) engelsk på D-niveau 
    • Minimum 1 års erhvervserfaring som social og sundhedsassistent svarende til 1 år på 37 timer ugentligt eller 1½ år på 30 timer ugentligt 
    • Beståede eksaminer på andre videregående uddannelser eller dele af diplomuddannelse eller akademiuddannelse eller fag- eller uddannelsesrelevant kursusaktivitet (taget efter afsluttet uddannelse til social- og sundhedsassistent) svarende til cirka 20 dage. 

    Andre kompetencer

    Desuden lægges vægt på:

    • Varetagelse af specielle funktionsområder som social og sundhedsassistent evt. demenskoordinator, vejlederfunktion eller gruppeleder eller tilsvarende funktionsområder. 
    Ved ansøgning om optagelse - husk dokumentation

    Erhvervsarbejde skal dokumenteres med ugentlig timetal, periode og arbejdets art. Jf. arbejdsgivererklæringer på Optagelse.dk
    Desuden skal du vedlægge en beskrivelse af din motivation for at søge på det særligt tilrettelagte forløb samt et CV.

    Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene. Alle ansøgninger vurderes individuelt. 

    Kontakt

    For yderligere oplysninger kontakt Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg:

    Studievejleder
    Bonnie Sørensen 
    T: +45 87 55 22 44
    E: bons@via.dk 

     

    Mød Annie, der læser til sygeplejerske på det særligt tilrettelagte forløb

    annie jeppesen

  • Studieliv

    VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg ligger på Campus Viborg sammen med VIAs uddannelser til pædagog og administrationsbachelor. 

    Desuden er der hvert år udenlandske studerende, der kommer på udveksling i Viborg og tager en del af deres uddannelse i VIA.

    Det er med til at skabe et spændende uddannelsesmiljø på Campus Viborg, hvor du har mulighed for at engagere dig i både faglige projekter og sociale aktiviteter med studerende fra andre uddannelser og andre kulturer.

    I alt går der 1300 studerende på Campus Viborg, heraf 100 internationale studerende. Du kan selv få indflydelse på det faglige og sociale miljø i De Studerendes Råd (DSR).

    Læs mere om Campus Viborg

    Du kan søge viden døgnet rundt

    VIA Campus Viborg er åbent for dig som studerende alle døgnets 24 timer. Her er god plads til fordybelse og fællesskab med små sofahjørner, moderne faciliteter til gruppearbejde og mulighed for at spille bordtennis og airhockey i dine pauser.

    Kantinen er hjertet i huset, hvor du kan købe sund og varieret mad.

    På biblioteket kan du låne materialer og få vejledning i, hvordan du søger information i elektroniske databaser og tidsskrifter.

    Fredagsbar og fællesspisning

    Nærmeste nabo til VIA Campus Viborg er Studenterhus Viborg. Her er Fredagsbar for alle studerende, og du har mulighed for at låne musikfaciliteter og holde klassefester eller andre aktiviteter.

    Fællesrummet midt i huset er velegnet til små koncerter, foredrag eller sportsbegivenheder på storskærm. Desuden arrangerer vi fester og filmfremvisninger.

    VIA Studentervæksthus Viborg

    Har du en god idé, som kunne blive til et innovativt produkt, en virksomhed eller lignende, er du velkommen i VIA Studentervæksthus Viborg.

    Her kan vi hjælpe dig med at gøre din idé til virkelighed.

    Garanteret bolig

    Viborg Kommune har boliggaranti. Det betyder, at du er garanteret en bolig, hvis du flytter til kommunen og begynder på en af VIAs uddannelser.

    Lige over for VIA Campus Viborg ligger det moderne kollegium Camp Logos.

    Læs mere om boliggarantien på Viborg Kommunes hjemmeside

  • Kontakt

    Kontakt sygeplejerskeuddannelsen i Viborg

    Har du spørgsmål om uddannelsen
    Kontakt studievejleder

    Kontakt uddannelsen

    VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg
    Campus Viborg
    Prinsens Allé 2
    DK-8800 Viborg

    T: + 45 87 55 22 00
    E: siv@via.dk

    Find os på Google Maps

Tag uddannelsen her

Vil du vide mere?

Nanna Skousen

Nanna Skousen

Det er fedt at prøve tingene af i praksis og på egen krop - det lærer man rigtig meget af.
sygeplejerskestuderende fra Viborg

VIA i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Studerende udvider deres kompetencer gennem frivilligt arbejde til gavn for lokalsamfundet.

Anne Kristine Møller

Som sygeplejerske får jeg en vigtig rolle

Anne Kristine søger ind som sygeplejerske og ser frem til en tæt kontakt med patienter og pårørende
Rikke Johnsen overvejer at søge ind på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg

Jeg vil gerne være med til at redde liv

Hos 40-årige Rikke Johnsen vokser tanken om at skifte kontorjobbet ud med sygeplejerskeuniformen sig større og større. 
Praktikanter i Kina

Sygepleje på kinesisk

Sandra og Sakine fra uddannelsen i Viborg er vendt hjem fra international sommerskole i Kina med et nyt syn på deres fag.

Sygeplejerske Netuddannelsen

Bliv sygeplejerske over nettet

VIAs netbaserede sygeplejerskeuddannelse er noget for dig, hvis du gerne vil være i front i forhold til at inddrage it i sygeplejen.