Fra teamleder til sygeplejerskestuderende

”Min mor arbejdede som plejer, og allerede som 5-årig gik jeg rundt med saftevandsvognen, når jeg var med hende på arbejde på plejehjemmet. Jeg sov også ofte hos min farmor og har altid følt næstekærlighed overfor den ældre generation. Jeg er opflasket med at hjælpe andre, så det var naturligt for mig at gå den vej,” fortæller Peter Skioldfeldt, der tog de første skridt i sin formelle uddannelse på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.

I dag er han 43 år, har en lille søn på tre og læser på uddannelsen ’Sygeplejerske for SOSU-assistenter’ på VIA i Viborg. Med sig ind i undervisningen har han mere end 14 års erfaring som social- og sundhedsassistent og en lederuddannelse. Senest har han arbejdet som teamleder på et plejehjem.

Uddannelsen er 1 år kortere for SOSU-assistenter

”Det har været min drøm i mange år at læse videre til sygeplejerske, men økonomisk var det svært at få budgettet til at hænge sammen på en SU. Men da min mand og jeg gik fra hinanden og solgte huset, fik jeg økonomisk råderum til at tage springet. Det var lidt af et kulturchok at begynde at læse igen, men det er rigtig spændende, og jeg har bestemt ikke fortrudt,” siger Peter.

På den 2,5 årige uddannelse ’Sygeplejerske for SOSU-assistenter” er især første og andet semester meget komprimeret, fordi de studerende skal igennem den samme teori på ét år, som den ordinære sygeplejerskeuddannelse bruger to år på. 

”Der er meget teori at læse, og det er hårdt, men rigtig spændende. Jeg er træt, når jeg kommer hjem, men jeg får mange aha-oplevelser, fordi undervisningen går mere i dybden med tingene. Det hele er i relief til hinanden, og nu begynder vi at sætte teorierne sammen på en måde, hvor det begynder at give mening i det store billede,” forklarer Peter, der læser på første år af uddannelsen.

Læser lektier i toget til Viborg

Han bor i Aarhus og pendler til og fra uddannelsen på Campus Viborg. I toget bruger han primært udturen på at lave lektier og læse op på teorien. På hjemturen bruger han mest tiden i toget på at koble af og fordøje dagens informationer. 

”Det er ikke noget problem at pendle, og geografisk er vi meget spredt på holdet, så der er stor forståelse. Vi er også flere, der har børn og forstår, når der er behov for at gå tidligt på grund af sygt barn eller andet. I studiegrupperne er vi derfor også meget large over for hinanden, fordi vi forstår hinandens situation,” fortæller Peter.

Aldersmæssigt er holdet også meget spredt, men det ser Peter mere som en styrke end et problem. 

”Generelt er de yngre bedre med computere og til at skrive opgaver, men til gengæld har vi, der er lidt ældre, mere erfaring og viden fra praksis at koble sammen med teorierne. Det giver en rigtig god dynamik på holdet, at vi er forskellige,” synes Peter.

Drømmer om at blive klinisk vejleder eller leder

Når han er færdiguddannet, er planen lige nu at arbejde et par år på en medicinsk afdeling for at få faget mere i hænderne. Herefter drømmer han om at blive klinisk vejleder, fordi han godt kan lide at undervise.

”Der er så mange flere muligheder som sygeplejerske. Uddannelsen åbner virkelig mange døre. Måske kunne jeg godt tænke mig at blive leder igen. Fx på et hospital eller i Hjemmeplejen. Jeg vil gerne være med til at give de unge i faget de bedste redskaber til at hjælpe samfundets ældre,” fortæller Peter.