Lasse og Kristian læser til sygeplejerske

Se video med Lasse og Kristian, hvor de fortæller om at være en mandlig sygeplejerske.
Man er super eftertragtet som mand på et arbejdsmarked, hvor der i forvejen er rigtig mange ledige jobs Lasse Gregersen

Vejen til sygeplejerskeuddannelsen

Kristian: Jeg valgte at blive sygeplejerske på grund af min tid i Forsvaret, hvor jeg arbejdede sammen med sygeplejersker under udsendelser. Man skulle tænke hurtigt og arbejde under pres, og herigennem fandt jeg ud af, at jeg gerne selv ville være sygeplejerske.

På sygeplejeuddannelsen er der mange mulighed for at specialisere sig undervejs, hvilket gør uddannelsen rigtig spændende. 

 

Ambitioner om fremtiden 

Lasse: Min store drøm er at blive anæstesisygeplejerske og arbejde på en lægeambulance eller en lægehelikopter. Jeg vil gerne ud og møde mennesker, der hvor de er, og hjælpe dem i de situationer de står i. 

Jeg kan varmt anbefale andre mænd at springe ud i sygeplejerskestudiet, hvis de har en interesse for faget. 

 

Gode råd fra Kristian, hvis du overvejer at søge sygeplejerskeuddannelsen 

  • Hvis du overvejer at læse til sygeplejerske, skal du være bevidst om, at det er en uddannelse, der kræver en stor indsats. 
  • Tænk over, at du skal være i stand til at være på en uddannelse, hvor der er udpræget mange kvinder. Og det vil der også være, når du kommer ud på arbejdsmarkedet.  

Mød flere studerende og færdiguddannede