Borgernær kompetenceudvikling om palliation

Hvad er palliation? Hvornår starter den palliative indsats? Og hvordan skaber man et tværfagligt og borgernært forløb, så borgerne slutter livet i de bedst mulige rammer? Det har sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter på plejehjem i området midt/vest i Aarhus Kommune været på efteruddannelse i.

Borgernær kompetenceudvikling om palliation

Plejehjem er for de fleste mennesker det sidste stop, inden livet slutter. Det kan være svært at forholde sig til og tale om – også for personalet – selvom de omgiver sig med livets afslutning til hverdag.

Derfor har sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter på plejehjemmene i område midt/vest i Aarhus Kommune været på efteruddannelse i palliation. Et forløb, der et særlig tilrettelagt med udgangspunkt i kommunens ønsker og behov. 

Et tværfagligt syn på palliation

Palliation betyder at lindre. Førhen var den palliative indsats primært forbundet med den allersidste tid med alvorlig sygdom. Den forståelse har ændret sig over tid, og i dag begynder den palliative indsats tidligere. Alligevel oplevede plejepersonalet på plejehjemmene i område midt/vest i Aarhus Kommune en berøringsangst og uklarhed om den tværfaglige rollefordeling.

”Forløbet har givet en langt bedre forståelse for, hvordan hver faggruppe arbejder med palliation, og hvordan vi med udgangspunkt i borgerens ønsker kan samarbejde om den sidste tid”, fortæller Helena Stungdal, der er Viceforstander på plejehjemmet Sifsgården og uddyber:

På forløbet har deltagerne arbejdet med totalsmerte-modellen, palliativ rehabilitering, kommunikationsteorier, livshistorier, de seks S’er og meget mere.

Et forløb der matcher praksisudfordringer

Connie Møllebro arbejder på Skovvang Demensplejehjem, og er en af de sygeplejersker, der har været med på palliationsforløbet. Selvom hun er en erfaren sygeplejerske, oplever hun, at forløbet har givet hende nogle nye kompetencer, der taler ind i præcis de udfordringer, hun ofte har stået i.

”Palliation er ikke et nyt begreb men forløbet har givet mig en langt større forståelse for, hvordan jeg både socialt, åndeligt og eksistentielt kan hjælpe borgerne, når de kommer ind i den palliative fase. Som personalegruppe er vi blevet mindre berøringsangst og bedre til at snakke om palliation med borgerne i god tid, så vi sammen kan finde ud af, hvordan de gerne vil have, at deres sidste tid bliver”, fortæller Connie Møllebro.

Mere end PN-medicin og symptomlindring

Indtil nu har 52 personer deltaget i forløbet fordelt mellem sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter på områdets 12 plejehjem. Forløbet er et diplommodul på 10 ECTS og blev afsluttet med en mindre skriftlig opgave med udgangspunkt i deltagernes egen praksis samt en mundtlig eksamen. Netop dét, at forløbet har været tværfagligt, har givet en stor værdi.

”Som personalegruppe har det været enormt værdifuldt, at de har været på kompetenceudvikling sammen. Palliation er meget mere end sygeplejerskernes PN-medicin og symptomlindring. Forløbet har åbnet op for en forståelse og snak om, hvordan faggrupperne sammen kan arbejde med alt fra lejring, musik og bevægelse til borgerens selvbillede og pårørendeinvolvering”, fortæller Helena Stungdal, Viceforstander på plejehjemmet Sifsgården.

Som ringe i vandet

Helena Stungdal peger også på, at forløbet er en vigtig brik i forhold til at fastholde personalet. Forløbet har bidraget til, at personalet føler sig kompetente og fagligt klædt på til at håndtere de palliative forløb, der fylder meget i hverdagen og ikke mindst gennemføre ACP-samtaler med borgere.

Næste skridt er, at sosu-assistenterne skal på kompetenceudvikling i palliation, og håbet er, at sosu-hjælperne også skal på sigt. Men allerede nu har forløbet sat tiltag og nye initiativer i gang – alt sammen til beboernes bedste.

”Jeg tror, at både nye beboere og beboere, der har været her længere tid, kan mærke, at vi har fået en helt ny værktøjskasse, når vi snakker om palliation. Personalet har langt flere greb og muligheder, de kan sætte i værk, så borgernes sidste tid bliver så god som muligt”, fortæller Helena Stungdal.