Børnemindmapping - det siger de studerende
Læs, om tre studerendes oplevelser med metoden Børnemindmapping.
”Jeg afprøvede metoden børnemindmapping i en samtale med et barn, som jeg ved tidligere børnesamtaler havde svært ved at få med i samtalen. Da jeg fortalte om rammen, var barnet med det samme interesseret i at være med, og vi lavede en aftale om, at jeg skulle skrive på blokken, og hun derefter skulle sætte ring om teksten og sætte stregen. Det var et godt samspil, og barnet var mere deltagende og engageret end tidligere. Samarbejdet omkring mindmappet gjorde os mere ligeværdige i samtalen, og det gjorde, at jeg fik flere ord fra barnet selv, og at samtalen så kom tættere på barnets perspektiv,” Hannah Lyngholm Ebild, socialrådgiver Familierådgivningen Ikast-Brande kommune.
”Jeg oplever, at fortællingerne flyder mere frit, når jeg har anvendt mindmaps sammen med et barn. Særligt når vi kommer omkring at snakke om bekymringer, er barnet var mindre på ”vagt” og mere fortællende, når det selv er med til at lave kortet. På den måde er samtalen mere behagelig for barnet, selvom emnet er svært. Under ”Det levede liv” er det en styrke, at barnet kan fortælle det, det har lyst til – her kommer der gode fortællinger frem, og det bliver derfor ikke kun fortællinger om det, der går dårligt. Det er stærkt for relationen”, siger Mette Madsen, skole og dagtilbudsrådgiver, Holstebro Kommune.
”Jeg var på forhånd lidt skeptisk omkring brugen af metoden, da jeg havde forventet, at det ville væres svært at ”styre” samtalen med børnemindmapping metoden. Jeg havde også en lav tiltro til udbyttet, og jeg troede, jeg efterfølgende ville mangle både svar og indblik - og også at metoden ville være en tidsrøver. Det viste sig ikke at være tilfældet, for samtalen med barnet tog omkring en halv time, og jeg kom omkring de fleste emner, jeg havde udset mig på forhånd. Samtalen gik godt, og jeg var overrasket over, i hvor høj grad jeg kunne inddrage barnet, som var mere deltagende og fortællende i denne samtale end ved tidligere samtaler,” Hannah Lyngholm Ebild, socialrådgiver Familierådgivningen Ikast-Brande kommune.
”Jeg oplever at børnemindmapping er meget brugbar som metode, da det fx giver barnet en visuel struktur på, hvad vi er i gang med at snakke om lige nu, og hvad vi har snakket om. Når jeg bruger metoden viser jeg barnet, at det bliver taget alvorligt på det, som det fortæller, og barnet har også adgang til at korrigere mig, hvis jeg ikke har forstået det rigtigt, da de ser deres ord blive skrevet ned. Derudover er børnemindmapping som metode med til at skabe udvikling i forældre-barn relationen, da metoden bruger teknikken, at de skal lytte til hinandens udsagn." Vibeke Møller Jensen, rådgiver.