Kenneth har fået en stærkere kundeforståelse

Med en EBA uddannelse i rygsækken kan Kenneth, der er Project Manager ved Siemens Gamesa, i dag hejse sig op i helikopteren og se virksomheden fra et andet perspektiv end tidligere.

Kenneth - EBA

EBA uddannelsen gør det muligt at implementere ny viden direkte i hverdagen, da undervisningen er en perfekt blanding mellem teori og praktik. Hvordan udvikler man eksempelvis en strategi i praksis? Og hvordan får man den eksekveret? Sammenholdt med aktive og videbegærlige medstuderende, synes jeg at EBA uddannelsen giver et solidt fundament for fremtidige ledere.

Nu er jeg i stand til at træde et skridt op i helikopteren og se ned på virksomheden fra et andet perspektiv. Særligt faget strategisk marketing har været en øjenåbner. Det har givet mig en bedre forståelse for vores kunder og deres behov. Nu overvejer jeg i højere grad, hvordan vi kan skabe merværdi for vores kunder. Ved fx at anvende denne value proposition, får man vendt brillerne rundt og set efter, hvad kunderne egentlig ønsker. Det er det, der i sidste ende kan være med til at skabe vækst i virksomheden.

Brugen af gæstelærere har givet en god diversitet og har løftet undervisningen. Gæstelærerne har været specialister inden for deres specifikke område. En revisor har for eksempel kunnet give os indblik i regnskabsforståelse, som vi ellers ikke kunne have fået.