Karrierevejledning og -læring i den kommunale ungeindsats

​Arbejder jeres kommune med at skabe sammenhæng i den kommunale ungeindsats? Skal vi hjælpe jer med at kvalificere det tværprofessionelle samarbejde, så alle understøtter de unges vej til uddannelse og arbejde? Den konkrete tilrettelæggelse af et kompetenceudviklingsforløb kan vi drøfte i fællesskab.

Fakta

  • Uddannelsestype
    Skræddersyet til organisationen

Om kurset

  • I forløbet arbejder vi på at medarbejderne på tværs af deres faglighed og funktion bliver gode til at navigere i og samarbejde om det kædeansvar, som en KUI udgør. Dette ved at få kendskab til hinanden som de særlige ressourcer i et ungeforløb, hver faggruppe udgør, men også ved at udvikle fælles sprog og forståelse af opgaven.

    Medarbejderne bliver bedre til at:

    • Arbejde tværprofessionelt og løfte i flok
    • Forstå egen og andre fagligheders potentiale i arbejdet med de unge
    • Samarbejde om at udarbejde målrettede planer for enkelte og grupper af unge, der er omfattet af KUI
    • At forstå karrierevejledning og -læring som fælles praksis i ungeforløb
  • En kommunal ungeindsats handler både om vejledning, rådgivning, karrierelæring og det tværfaglige samarbejde herom. 
    Indholdet i et kompetenceudviklingsforløb for jer tilpasser vi jeres KUI. Noget af det, der kunne være relevant indhold er fx:

    • Det tværprofessionelle arbejde i et kædeansvar
    • Karrierelæring i teori og praksis
    • Karrierelæring og vejledningsplaner for udsatte unge
    • Udsatte unge som målgruppe
    • Samarbejde om karrierelæring
    • Den unges kontaktperson i KUI
  • ​Forløbet henvender sig til alle de faggrupper, som samarbejder om den kommunale ungeindsats

  • ​Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med jer. Den kan fx bestå af et samspil mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion. Deltagernes praktiske erfaringer og afprøvninger danner afsæt for udforskning og fælles faglige refleksioner over handling. Afvikling af forløbet aftales med jer. Vi har flere muligheder, vi kan sætte i spil. Vi tilbyder moderne undervisningsfaciliteter på flere campusser, men kan også afholde forløbet lokalt hos jer.

Kontakt