Self-Compassion for Sundheds- og Velfærdsprofessionelle (SCSP)

Det kræver sit, altid at møde patienter, klienter og borgere empatisk, men du kan øge den sunde​​robusthed og undgå omsorgstræthed gennem Self-compassion. Forskning har dokumenteret at Self-Compassion er en færdighed der kan gavne sundheds- og øvrige velfærdsprofessionelle. Ved at træne din evne til at håndtere pres og styrke de følelsesmæssige ressourcer kan du vedblive at udvise empati, passe på dit eget energiniveau og give slip på arbejdsdagen når du har fri.​

Sted

Aarhus

Pris

3500 kr. + moms

Dato

18.02.2025 - 25.02.2025

Ansøgningsfrist

03.02.2025

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Kursus

Om kurset

  • Self-Compassion kurset er en træning, der gør det lidt lettere at tage vare på dig selv, imens du stadig er der for andre (patienter, borgere, klienter). Self-Compassion er en færdighed, der hjælper til at du bedre kan håndtere og navigere konstruktivt i situationer, der er følelsesmæssigt intense.

    Forskningen peger på at SCSP programmet øger Self-Compassion, mindfulness, medfølelse overfor andre, og jobtilfredshed for medarbejdere i sundheds- og velfærdsprofessionerne, samt for berørte grupper, kan reducere depression, stress, sekundær traumatisering og udbrændthed.

    Modsat andre måder at være omsorgsfuld overfor dig selv på, udgør Self-Compassion værktøjer, der kan bruges midt i de situationer, hvor du er blandt patienter, klienter, borgere og kolleger. 

    Du lærer blandt andet at:

    • ​Støtte dig selv imens du hjælper andre
    • Lytte med empati og medfølelse, også når du er træt eller presset
    • Håndtere svære følelser med større lethed
    • Genfinde de værdier der giver dit liv og dit arbejde mest mening
    • Kende forskel på empati og medfølelse og forstå hvorfor den forskel er afgørende for at undgå omsorgstræthed.
  • ​Self-Compassion for sundheds- og velfærdsprofessionelle er 6 moduler, der gennemføres over to fulde dage, i alt 14 timers undervisning. 

    SCSP kurset indeholder i alt 14 konkrete øvelser, refleksioner og værktøjer du efterfølgende kan bruge midt i de situationer der kan udfordre dig mest, eller efter arbejdsdagen for at lægge den fuldstændigt bag dig.

    MODUL 1: Hvad er Self-Compassion
    På modul 1 etablerer vi fundamentet for at du kommer bedst i gang med Self-Compassion. Du får den viden, der skal til for at kunne genkende og bruge Self-Compassion med det samme.

    MODUL 2: Brug Self-Compassion
    På modul 2 ser vi på flere nuancer i Self-Compassion. Fx den dybe indvirkning som Self-Compassion har på vores nervesystem. Self-Compassion rummer også et element af mod til at møde det som kan være vanskelligt eller udfordrende.

    MODUL 3: Stress, omsorgstræthed og udbrændthed
    Modul 3 handler om omsorgstræthed og relaterede begreber, specifikt for dig, der har en hjælper- eller omsorgsrolle for andre. Vi ser nærmere på den afgørende forskel på empati, Compassion for andre og Self-Compassion.

    MODUL 4: Din indre støttende stemme
    På modul 4 er fokus på at varme den indre dialog op, bl.a. ved at mindske selvkritik. Vi konkretiserer Self-Compassion endnu mere, så du kan bruge det til at motivere dig selv til adfærdsændringer.

    MODULl 5: Self-Compassion og den sunde robusthed
    Modul 5 viser dig hvordan du opbygger indre ressourcer, så du helt konkret kan stå stærkere i komplekse krav. Du lærer at mindske svære følelser og navigerer i sårbarhed med Self-Compassion.

    MODUL 6: Gør det meningsfuldt
    Modul 6 viser dig hvorfor og hvordan dine grundværdier er en af de vigtigste energikilder, og dem der kan sikre at du oplever meningsfuldhed i det du gør.

  • Alle sundheds- og velfærdsprofessionelle. Eksempelvis sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykomotoriske terapeuter, socialrådgivere, socialformidlere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, lærerne og bioanalytikerne.

  • SCSP-forløbet er oplevelsesorienteret og bygget op om øvelser og refleksioner, der giver dig en direkte oplevelse af compassion, så du kan bruge det i hverdagen. Du får viden om og konkrete erfaringer og oplevelser med compassion-strategierne. Under kurset lærer du at tilpasse compassion-strategierne og øvelserne, så du kan anvende dem i din hverdag.

    Undervisere
    Helle Laursen, certificeret underviser i MSC-kurset fra University of California (UCSD), USA. 

    Helle er Teacher Trainer og supervisor i MSC-programmet for Center for MSC i USA. Cand.mag. fra Aarhus Universitet. Underviser på internationale MSC-kurser for Center For Mindful Self-Compassion i USA, og fungerer som ekstern underviser på deres kurser i andre lande. Helle har undervist mere end 70 MSC-kurser med samlet over 2000 kursister.

    Jesper Dahlgaard, Ph.d., Master of Positive Psychology, og Forskningsleder på VIA UC. 

    Jesper er Mindfulness lærer (MBSR) fra Aarhus Universitet og Massachusetts Medical School, USA; Mindfulness for Life lærer (MBCT-L) fra Oxford University og Oxford Mindfulness Foundation, UK; og Mindful Self-Compassion (MSC) lærer fra Center for Mindful Self-Compassion, University of California, USA. Jesper har afholdt mere end 70 foredrag og kurser om mindfulness (MBSR, MBCT) og compassion for mere end 2000 kursister.​

Kontakt

bwn480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

JAS2020480x480.jpg

Faglig kontakt