Pædagogisk viden og forskning

Dine erfaringer former dit syn på pædagogik, børn og skole – men hvilke tanker og værdier gemmer sig egentlig bag de metoder og mål, du arbejder med? På forløbet her får du indblik i, hvordan pædagogisk viden bliver til, og hvordan den hænger sammen med de forandringer, der sker i samfundet. Du får nye perspektiver på dit arbejde og bliver bedre til at se, hvad der påvirker dine valg og handlinger.

Format

Diplom

Sted

Herning, Aarhus

Pris fra

14.000 kr

Startdato

19. jan. 2026, 20. jan. 2026, 17. aug. 2026

ECTS

10

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Pædagogik forandrer sig hurtigt, og i mange tilfælde kan der opstå konflikter mellem forskellige krav og værdier. Derfor er det vigtigt, at du som pædagog, lærer eller underviser forholder dig til hvordan viden og værdier i pædagogik bliver til og hænger sammen med den samfundsmæssige udvikling.

Når du reflekterer over viden og værdier i dit pædagogisk arbejde, opstår der ofte nye indsigter og handlemuligheder. Det styrker din evne til at arbejde med faglige spørgsmål i hverdagen – og gør det samtidig lettere at forholde dig fagligt til de forandringer, der sker inden for det pædagogiske område. 

Hvis du er i gang med at tage en hel pædagogisk diplomuddannelse eller ønsker at gøre det, så får du på forløbet her en grundlæggende viden og forståelse, som du kan bruge igennem din uddannelse.

Du får kompetencer til at: 

  • Forstå forskellige teorier om viden og deres sammenhæng med samfundets udvikling. 
  • Undersøge og vurdere konkrete pædagogiske spørgsmål i forhold til viden og værdier. 
  • Relatere vidensspørgsmål til din egen erfaring og professionelle rolle. 
  • Argumentere og begrunde pædagogiske valg med afsæt i viden og værdier. 
  • Orientere dig i forhold til temaer og indhold i den samlede pædagogiske diplomuddannelse. 

Gevinsten for din arbejdsplads 

Efter forløbet vender du retur med et mere reflekteret blik på jeres pædagogiske udfordringer. Du er i stand til at finde og anvende relevant forskning og dokumentation – og med det udgangspunkt kan du tage mere kvalificerede beslutninger og argumentere fagligt endnu stærkere for dine valg. Det er ikke kun en fordel for dig men for hele institutionen eller skolen – og jeres fælles udvikling. Din nye systematiske og forskningsbaserede tilgang løfter det professionelle niveau i teamet og styrker kvaliteten i det pædagogiske arbejde – til gavn for både børn, forældre og kolleger. 

Mere information

  • På forløbet arbejder du med:

    • Forskellige forståelser af viden, herunder hvad man forstår ved viden, og hvordan man finder frem til den. 
    • Hvordan forskellige forståelser af viden spiller ind på pædagogik, læring og dannelse? 
    • Forskellige former for evidens og etik.  
    • Hvordan samfundsudviklingen hænger sammen med udviklingen af videnskabelighed, samfundsforståelse, demokrati, bæredygtighed og pædagogik i det hele taget.
  • Undervisningen veksler mellem oplæg, holddiskussion, refleksion, forelæsning og gruppearbejde. 

    Forløbet består af: 

    • 7 undervisningsdage 
    • 2 gange individuel vejledning i grupper til udformning af eksamensopgave, der skrives ud fra et selvvalgt emne.
    • Opgaven vil typisk have karakter af din egen undersøgelse af spørgsmål om viden og værdier i forhold til et af dig valgt praksistema. Du skal afsætte tid til arbejde med opgaven.  
  • En skriftlig opgave med ekstern censur. 

  • Forløbet er særligt relevant for dig, der arbejder direkte med børn, unge eller voksne – og har et ønske om at arbejde mere systematisk med din pædagogik. 

    Du er fx dagtilbudspædagog, skolepædagog, fritidspædagog, specialpædagog, lærer i grundskolen eller underviser på en ungdoms- eller voksenuddannelse. 

    Forløbet er også relevant for dig, der arbejder mere strategisk med pædagogisk udvikling fx som vejleder, koordinator eller leder.

  • For at blive optaget direkte på diplomforløbet skal du have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse 
    • Erhvervsakademiuddannelse 
    • Akademiuddannelse 
    • Diplomuddannelse 
    • Bacheloruddannelse 
    • Kandidatuddannelse 
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse. 

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

  • Du kan tage ”Pædagogisk viden og forskning” som et enkeltstående forløb, hvis du gerne vil styrke dine kompetencer. 

    Du kan også tage forløbet som den del af en hel diplomuddannelse. Hvis du fx gerne vil tage en hel pædagogiske diplomuddannelse, så er forløbet her et godt sted at starte. På forløbet får du en grundlæggende viden og forståelse, som du kan bruge igennem hele uddannelsen.  

    Læs om den pædagogiske diplomuddannelse her 

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

14.000 kr.

Dato

19. jan. 2026 - 04. jun. 2026

Ansøgningsfrist

14. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Herning

Pris

14.000 kr.

Dato

20. jan. 2026 - 04. jun. 2026

Ansøgningsfrist

14. nov. 2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

15.000 kr.

Dato

17. aug. 2026 - 18. dec. 2026

Ansøgningsfrist

15. maj. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

cebu
cahe