Tilgange og begreber på børnehandicapområdet

​Synes du, det kan være svært at navigere i kompleksiteten i arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser? Få den nyeste viden, bliv opdateret på lovgivningen og få nye værktøjer til at udvikle din praksis.

Fakta

Om modulet

  • På dette modul får du indblik i udvalgte teoretiske tilgange og perspektiver, som du kan anvende i dit arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser.

    Du får et skærpet blik på at arbejde helhedsorienteret og kontekstuelt med barnet, den unge og deres familier og netværk.

    Forløbet vil:

    • Styrke din forståelse af børn og unge med funktionsnedsættelser samt deres familie og netværk
    • Ruste dig til at planlægge og gennemføre indsatser med afsæt i lovgivningsmæssige rammer i forhold til målgruppen
    • Give dig teoretiske og metodiske værktøjer til at skabe sammenhæng og håndtere problemstillinger på tværs af børnehandicapområdet og andre relevante områder
  • Du bliver klædt på med den nyeste viden på området og bliver opdateret på lovgivningen i arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier og netværk.

    Du arbejder med kompleksiteten og får nye værktøjer til at udvikle din praksis.

    Der er lagt vægt på at inddrage dine erfaringer fra dit arbejdsliv, og vi sætter erfaringerne i spil i forhold til de andre deltagere.

    Du arbejder med:

    • Handicapforståelser, herunder komplekse problemstillinger, dobbeltdiagnosticerede
      Fysiske og kognitive funktionsnedsættelser
    • Krydsfeltet mellem sociale og handicap problemstillinger
    • Tab, sorg og krise i forbindelse med at leve med funktionsnedsættelser, både som barn og ung samt i familien
    • Inddragelse og samarbejde med børn og unge samt deres familier og netværk
    • De lovgivningsmæssige rammer, herunder regler om særlig støtte og handicap kompenserende regler
    • Sammenhænge og overgange mellem børnehandicap og andre områder
  • ​Modulet er særligt relevant for dig, der arbejder som myndighedsrådgiver med børn og unge med funktionsnedsættelser.

    Modulet kan også være relevant for dig som fx er ergoterapeut, pædagog eller socialrådgiver inden for andre sektorer.

  • ​​Du vil opleve et godt samspil mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion, hvor du aktivt får mulighed for at inddrage eksempler fra din hverdag.

    Undervisningen har fokus på at være praktisk anvendelig – det giver dig reel mulighed for at tilegne dig nye handlemuligheder i forhold til at udvikle din socialfaglige praksis i relation til børn og unge på handicapområdet.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse​​
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her.​

    Tilskud til modulet

    Du kan måske søge tilskud til modulet gennem Socialstyrelsen. Læs mere om dine muligheder for uddannelsesstøtte.

Kontakt

hebn480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

480x480-Maria-Bülow-(marb)-09-22.jpg

Faglig kontakt