UniQ lederuddannelsen

Studerende ved VIA

UniQ er en praksisnær diplomuddannelse i ledelse, hvor læring og udvikling tager afsæt i virkeligheden – din virkelighed som leder. Her udvikler du din ledelse i et stærkt fællesskab med andre kommunale ledere.

Lederudvikling, der kan mærkes

I UniQ bliver du en del af et ambitiøst og forpligtende læringsfællesskab på tværs af kommuner i det midt- og vestjyske.

Sammen udforsker I, hvordan ledelse skaber værdi – for medarbejdere, organisation og borgere. Vi taler om lederudvikling i øjenhøjde – praksisnær, fællesskabsbaseret og tæt på den virkelighed, du står i som leder.

Uddannelsen kombinerer faglig fordybelse, praksisnære forløb og todages internater, hvor der er tid til både refleksion, øvelse og handling. Her arbejder du med konkrete udfordringer fra din egen hverdag og får nye perspektiver på din ledelse, samarbejde og forandring.

UniQ handler ikke bare om at forstå ledelse – men også om at udøve den. Undervejs arbejder du derfor med tre centrale områder, der tilsammen giver dig et stærkere ståsted og nye handlemuligheder som leder.


1. Dig som leder
Du får større bevidsthed om dine egne styrker, værdier og handlemønstre som leder. Gennem refleksion og feedback arbejder du med at udvikle din lederidentitet og skabe sammenhæng mellem dig som person og din lederrolle.

2. Dine medarbejdere og din faglige ledelse
Du lærer at skabe motivation, trivsel og faglig udvikling gennem tydelig kommunikation, dialog og feedback. Samtidig styrker du din evne til at lede fagligt stærke medarbejdere og understøtte kerneopgaven i din organisation.

3. Din organisation og dit ledelsesrum
Du får blik for helheden – hvordan din del af organisationen bidrager til kommunens samlede strategi, og hvordan du kan skabe resultater gennem samarbejde på tværs. Du lærer at navigere i kompleksitet og skabe mening i forandringer.


UniQ skaber også udvikling, der rækker ud over dig som leder. Du får nemlig nye perspektiver på, hvordan du kan skabe bevægelse og forandring i din organisation.

Kort sagt: Du udvikler dig som leder – og din organisation mærker effekten.

Mere information

  • UniQ er en diplomuddannelse i ledelse, der er skræddersyet til ledere i det kommunale.

    Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler, tre valgfrie moduler og et afsluttende afgangsprojekt. De fleste gennemfører hele forløbet på to-tre år, men du har op til seks år til at færdiggøre det, hvis du får brug for en pause undervejs.

    Du vælger selv rækkefølgen, men det anbefales at starte med modulet "Det personlige lederskab og forandring". Derefter følger "Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling" og "Organisation, udvikling og samskabelse".

    Ved at følge denne rækkefølge er der mulighed for at følges med flere af de samme studerende gennem en stor del af uddannelsen – noget mange fremhæver som en af de helt store styrker ved UniQ, fordi det både styrker læring, refleksion og netværk.

    Opbygning af uddannelsen Den nye leder

    De obligatoriske moduler er tilrettelagt, så de bygger oven på hinanden. På den måde skabes en tydelig rød tråd gennem hele forløbet, hvor den viden og erfaring, du får på det første modul, bliver direkte anvendelig på det næste.

    På den obligatoriske del af uddannelsen møder du desuden de samme gennemgående undervisere, der alle har stor erfaring med at understøtte lederes læring og udvikling.

  • På UniQ bliver du en del af et engageret og trygt læringsfællesskab, hvor der er plads til både refleksion, nysgerrighed og de svære spørgsmål.

    Internaterne – der afholdes over to dage i inspirerende omgivelser i Midt- og Vestjylland – giver ro til fordybelse og rum for forandring. Her kobles teori og praksis gennem øvelser, dialoger og refleksioner, der engagerer både hoved og hjerte og forankrer læringen i din hverdag som leder.

    Læringen sker ikke kun gennem underviserne, men i lige så høj grad gennem de øvrige deltagere – ledere fra forskellige kommuner, som deler deres ambitioner, erfaringer og udfordringer. Sammen undersøges praksis, drøftes dilemmaer og bygges et stærkt netværk på tværs af fagområder og kommunegrænser.

    Det giver både mod og perspektiv. Mange fremhæver netop fællesskabet i UniQ som den største styrke – fordi det skaber tillid, inspiration og energi til at udvikle sig som leder.

    Samtidig får organisationen mere end en leder med ny viden. Fordi UniQ tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis, arbejder I hele tiden med konkrete prøvehandlinger og refleksioner fra hverdagen. Ny indsigt bliver hermed hurtigt omsat til handling – og skaber værdi dér, hvor den gør størst forskel.

    Kort sagt: UniQ er et levende læringsrum, hvor udvikling sker i fællesskab – og hvor læringen bliver til handling i praksis.

  • UniQ er en diplomuddannelse i ledelse for ledere i Midt- og Vestjylland. Du er fx leder i Herning Kommune, Lemvig Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Holstebro Kommune, Skive Kommune eller Struer Kommune.

    På uddannelsen bliver du således en del af et netværk med andre kommunale ledere, som du kan spejle dig i og udvikle dig sammen med.

    UniQ er en lederuddannelse på diplomniveau. For at blive optaget direkte skal du derfor have gennemført en af følgende uddannelser:

    • Professionsbacheloruddannelse
    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Diplomuddannelse
    • Bacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • Eller anden relevant uddannelse minimum på niveau med en kort, videregående uddannelse.

    Du skal desuden have to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse samt minimum 1 års erfaring i en ledende stilling.

    Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få lavet en realkompetencevurdering for evt. at blive optaget på forløbet. Det er gratis at få lavet vurderingen.

    Se mere her: Realkompetencevurdering 

  • Du kan ikke tilmelde dig hele lederuddannelsen på én gang - du tilmelder dig et eller flere af de aktuelle UniQ-moduler og gennemfører hermed uddannelsen i det tempo, der passer dig.

    Du finder et direkte link til de enkelte moduler længere nede på siden.

    OBS: Hvis du er ny studerende, skal du ved første tilmelding vedhæfte dokumentation for adgangsgivende uddannelse og erhvervserfaring, for eksempel i form af uddannelsesbevis og seneste lønseddel med anciennitet eller officiel bekræftelse fra arbejdspladsen.

  • UniQ er et samarbejde mellem kommunerne Lemvig, Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer og Skive – i tæt partnerskab med Aarhus Universitet (BTECH) og VIA University College, som varetager projektledelsen.

    Formålet med partnerskabet er at styrke ledelseskompetencerne i den offentlige sektor gennem praksisnær uddannelse, fælles læring og samarbejde på tværs af kommuner.

    Partnerskabet skal bidrage til at forme fremtidens offentlige ledere og styrke kommunernes strategiske og relationelle kapacitet. Gennem en lederuddannelse med afsæt i praksis kobles læring direkte til lederens hverdag og organisationens virkelighed, så udviklingen bliver både relevant og anvendelig.

    Læs mere om historien bag UniQ

Anders Secher
"Det, der gør UniQ lederuddannelsen unik, er, at deltagerne alle kommer fra kommunernes verden, og energien i rummet er smittende. Her opstår en helt særlig erfaringsudveksling og sparring mellem lederne, og det lærte tager de straks med tilbage til deres egen hverdag i de midt- og vestjyske kommuner – det gør læringen levende og mere direkte anvendelig."

Anders Secher, Underviser på uddannelsen

Tilmeld dig - start her

Mere viden

Image

Onepager om UniQ

Hvad er det særlige ved UniQ? Hent vores onepager og få svaret.

Image

Historien om UniQ

UniQ samler kommuner og uddannelsesinstitutioner i et unikt partnerskab, der udvikler praksisnær og professionel ledelse.

Image

Har du spørgsmål?

Find din lokale kontaktperson her på siden. Vi står klar til at hjælpe dig.