Ekspertområde
Trine Naldal arbejder med ledelse og organisatorisk udvikling i komplekse og ofte politisk ledede organisationer. Hun har særlig interesse for, hvordan ledere og organisationer i praksis kan styrke deres evne til at håndtere komplekse samfundsudfordringer og skabe resultater på tværs af fagligheder, sektorer og organisatoriske niveauer.
Trine designer og faciliterer udviklings- og læringsforløb, workshops og processer, der omsætter strategi til konkret ledelsespraksis og styrker organisationers forandringskapacitet.
Hun er cand.mag. i interpersonel kommunikation i organisationer fra Aalborg Universitet og medforfatter til bøgerne Vilde problemer – en værktøjskasse til politikere, praktikere og policy-entreprenører (2023), Perspektiver på vilde problemer og Nye tendenser i organisation og ledelse (2024).
Interesseområder: Det personlige lederskab, ledelse på tværs af sektorer, samskabelse, vilde problemer, systeminnovation, kommunikation samt udvikling og ledelse af forandringsprocesser.