Mød Bent: Jeg har fået mere tyngde som leder

Fra selvstændig til ansat leder

Bent Fuglsbjerg er uddannet fysioterapeut. Inden han blev leder, drev han i 13 år sin egen virksomhed, hvor han blandt andet arbejdede med erhvervsafklaring for kommunerne. 

Under finanskrisen blev han tvunget til at afvikle sin virksomhed, og derefter begyndte han at videreuddanne sig ved siden af sit job som underviser. 

Herefter blev han ansat som leder i kommunalt regi – og i dag er han ansat i en lederstilling, hvor han har ansvaret for sundhedsplejen og tandplejen i Thisted kommune, som udgør to afdelinger med 35 medarbejdere og et budget på godt 20 millioner kroner. 

Lederuddannelse på højt niveau

Da Bent Fuglsbjerg startede i sit nuværende lederjob, blev han opfordret til at tage en diplom i ledelse. Heldigvis var det også et ønske hos Bent selv.

Han valgte at tage uddannelsen i VIA, fordi han havde lyst til at møde og få input fra ledere fra andre kommuner, så de kunne dele deres erfaringer. Samtidig passede det perfekt med, at han kunne bo i familiens Aarhus-lejlighed, mens han var i gang med modulerne.

Målet er en hel diplomuddannelse

Bent har sat sig som mål at gennemføre en hel diplomuddannelse i ledelse. 

”Jeg er gået fra at være leder af medarbejdere til at være leder af ledere – og hvis jeg gerne vil et skridt videre, så er det en helt klar fordel, at jeg har taget en fuld diplomuddannelse i ledelse. Det giver mig papir på, at jeg kender til ledelse rent teoretisk og har prøvet ledelse af som en disciplin”.

Uddannelsen har givet mere tyngde i lederrollen

Som leder i en politisk styret organisation skal Bent kunne navigere i et vanskeligt krydsfelt med de politiske beslutninger på den ene side og den praktiske virkelighed på den anden. Og her har uddannelsen været med til at give ham den tyngde og ro, han havde brug for.

”Jeg har fået et bedre teoretisk fundament at stå på, når jeg skal oversætte fra et ledelsesniveau til et andet. Når der eksempelvis kommer nye politiske beslutninger, som har betydning for mine medarbejdere, så skal jeg kunne oversætte dem til noget meningsfyldt ude i praksis – og modsat skal jeg også kunne indfange den fagkultur, der eksisterer i praksis og kunne oversætte, hvad der så er brug for politisk for at kunne understøtte det arbejde, vi udfører”. 

”Hvis jeg inden, jeg havde taget uddannelsen, havde siddet sammen med nogle chefer og en direktør til et møde på rådhuset, så havde jeg sandsynligvis forholdt mig ret tavs og havde svaret lidt usikkert på spørgsmål. I dag tager jeg den type møder helt uden at ryste på hånden, fordi jeg nu kan tale med, se sammenhængene, forstå kulturen og oversætte fra et niveau til et andet”.