Er du ny i lederrollen – eller på vej ind i ledelse? Så får du med diplomuddannelsen ”Den nye leder” en praksisnær og tryg øvebane, hvor du kan styrke dine ledelseskompetencer og finde retning for, hvilken leder du ønsker at være.
På infomødet kommer vi ind på:
- Hvem er uddannelsen relevant for og hvorfor?
- Hvilke kompetencer, du vil udvikle igennem uddannelsen
- Beskrivelse af uddannelsens opbygning
- Uddannelsens faglige emner og fokuspunkter
- Det praktiske: Tilmelding, priser og ansøgningsfrister
- Mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret, om uddannelsen matcher dine behov og ønsker.
Om uddannelsen
”Den nye leder” er en diplomuddannelse i ledelse, der er særligt målrettet nye ledere. Uddannelsen består af en obligatorisk og en valgfri del. Den obligatoriske del er tilrettelagt, så modulerne bygger oven på hinanden med en tydelig rød tråd. Du følger tilmed det samme stamhold, hvilket styrker både læring og netværk. Læs mere om ”Den nye leder” her.
Sådan deltager du
Webinaret/infomødet afholdes online via Microsoft Teams. Du kan derfor deltage hjemmefra eller fra arbejdspladsen via computer, tablet eller mobil.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail fra Teams med de oplysninger og det link, du skal bruge for at deltage i webinaret.
OBS: Tjek din spammappe, hvis du ikke modtager bekræftelsesmailen kort efter din tilmelding.