Den nye leder (Diplom i ledelse)

Den nye leder

Start din lederudvikling med en kompetencegivende diplomuddannelse i ledelse – særligt målrettet nye ledere. På uddannelsen får du et solidt fundament at bygge din ledelsesrejse på – med fokus på både personlig og faglig udvikling, praksisnære ledelsesredskaber og et stærkt netværk. 

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Er du ny i lederrollen – eller på vej ind i ledelse? Så får du med denne uddannelse en praksisnær og tryg øvebane, hvor du kan styrke dine ledelseskompetencer og finde retning for, hvilken leder du ønsker at være – samtidig får du tid og rum til refleksion, sparring og masser af personlig udvikling.

Du følges med et fast hold gennem det meste af uddannelsen og bliver på den måde en del af et stærkt læringsfællesskab. 

Undervejs arbejder du målrettet med tre centrale kerneområder:

1. Dig selv og din udvikling

Som ny leder kommer du ofte fra en faglig baggrund, og overgangen til ledelse kan føles som et stort skifte – både i rolle og identitet.

Pludselig skal du finde balancen mellem at være tro mod dig selv og samtidig træde ind i en rolle med nye forventninger og ansvar. Det kræver bevidsthed om, hvordan du bevarer din integritet, så du bevarer forbindelsen til både dig selv og dem, du leder.

Derfor er det afgørende, at du arbejder med din egen lederidentitet: At du får øje på, hvilke værdier og styrker du bringer med dig, hvor der er plads til udvikling – og hvordan din kommunikation kan skabe troværdighed i spændet mellem dig som person og dig som leder.

2. Dine medarbejdere 

Som leder står du ofte midt i spændingsfeltet mellem opgaven og relationen.

Det betyder, at du skal kunne lede mennesker tæt på – skabe motivation, tage de svære samtaler og forstå de dynamikker, der opstår i mødet mellem mennesker. Samtidig er det dig som leder, der skal sikre den faglige kvalitet og udviklingen i jeres kerneopgave. Her foregår meget af din daglige ledelse – tæt på opgaven og tæt på medarbejderne. 

Derfor arbejder vi med konkrete metoder, der hjælper dig med at forstå og støtte dine medarbejderes handlemønstre, læringsbehov og motivation.

3. Din organisation 

Som leder er det ikke nok kun at have fokus på det nære – du skal også løfte blikket og træde ud på kanten af organisationen. 

På den måde kan du få øje på, hvad der er på vej, hvad der skal udvikles, og hvordan din afdeling hænger sammen med resten af organisationen. Du får indsigt i de større organisatoriske sammenhænge og forstår, hvordan din ledelse spiller en vigtig rolle i helheden – både internt og i forhold til de omgivelser, organisationen fungerer i.

Et trygt læringsrum og fællesskab

Du bliver en del af et trygt læringsfællesskab, hvor der er plads til både de svære og helt grundlæggende spørgsmål.

Vores internater – der foregår i smukke omgivelser i Silkeborg – skaber ro til fordybelse og giver mulighed for nærvær, refleksion og læring. Undervisningen veksler mellem teori og praksisnære øvelser, som engagerer både hoved og krop og gør læringen levende og forankret i hverdagen.

Du lærer ikke kun af underviserne, men også af de andre deltagere, som – ligesom dig – er nye i lederrollen. Når I arbejder tæt sammen over samtaler, gåture og måltider, opstår et netværk, der giver støtte, inspiration og mod – og som rækker langt ud over forløbet.

Samtidig får din organisation meget mere end en leder med teoretisk ballast. Fordi forløbet tager udgangspunkt i din praksis, arbejder du løbende med prøvehandlinger i din egen organisation. Det betyder, at ny viden bliver afprøvet med det samme og kommer i spil dér, hvor den skal gøre en forskel.

Marianne Rey Højerslev
“Internaterne giver noget helt særligt. Der er ro til fordybelse, men også grin, gåture og et fællesskab, der vokser for hver gang. Det skaber en tillid, hvor man tør stille spørgsmål, man måske ellers ville holde for sig selv. Jeg oplever, at deltagerne går herfra med meget mere end bare faglig viden – de får et netværk, og de får indblik i andres hverdag og overvejelser – og det gør noget ved én. Det giver både mod og inspiration.”

Marianne Højerslev, Underviser på uddannelsen

Peter Jespersen
“Det fede ved forløbet er, at du ikke bare får serveret teori, men at du også prøver tingene af med det samme. Det gør læringen meget mere levende og håndgribelig. Du arbejder løbende med konkrete handlinger i din egen organisation, så ny viden ikke bare forbliver teori, men rent faktisk bliver omsat til praksis.”

Peter Jespersen, Underviser på uddannelsen

Tilmeld dig

Det siger de studerende

Mere viden

Kontakt

agra