Elever er forskellige og har forskellige forudsætninger for at lære. Derfor er det vigtigt, at din undervisning giver plads til flere måder at deltage på.
På kurset arbejder du med, hvordan du kan planlægge og gennemføre din undervisning i natur/teknologi, så der er flere veje ind i stoffet. Du tager afsæt i fagets mål og indhold og arbejder med forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på. Du bliver også skarpere på, hvordan undervisning, relationer og læringsmiljø hænger sammen, så du kan udvikle din egen undervisning og få flere elever aktivt med.
Du lærer konkret at:
- planlægge undervisning i natur/teknologi med blik for elevers forskellige læringsforudsætninger.
- arbejde mere bevidst med differentiering og redidaktisering af undervisningsforløb i natur/teknologi.
- bruge legende, undersøgende og eksperimenterende tilgange til at styrke motivation og deltagelse i naturfagsundervisningen.
- analysere og udvikle din egen undervisning i natur/teknologi med udgangspunkt i konkrete didaktiske valg.