Metodekursus i ICM, Intensive Case Management

Et kursus i den specialiserede støttemetode ICM opkvalificerer dig som fagperson til at arbejde med at understøtte borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, til at bo i egen bolig med målet om at fastholde boligen - mere langsigtet. ICM-metoden retter sig særligt mod borgere i risiko for eller i hjemløshed, som har vanskeligt ved at benytte de eksisterende tilbud og derfor har brug for intensiv social og praktisk støtte i en tidsubegrænset periode, når de flytter ind i eller skal fastholde bolig.

Format

Kursus

Sted

Horsens, Roskilde, Slagelse, Aarhus

Pris fra

880 kr + moms

Startdato

05. mar. 2026, 08. sep. 2026, 21. jan. 2027, 08. jun. 2027

Varighed

2 dage + online metodesparringer

Udbytte for dig og din arbejdsplads

På kurset får du en grundig indføring i:

  • Systematikken og mindsettet bag Housing First-tilgangen, herunder hvordan tilgangen er rammesat i en dansk kontekst. Du præsenteres for tilgangens værdiggrundlag;  recovery og skadesreduktion/ traumebevidst tilgang. Med afsæt i Housing First-tilgangens kerneprincipper skærpes dit faglige blik på, hvad en recovery-orienteret og skadesreducerende praksis betyder i samarbejdet med borgere i risiko for eller i hjemløshed.
  • Systematikken og mindsettet bag ICM-metoden, herunder hvordan netop den systematik, det mindset og hele det værdiforankrede grundlag kan omsættes ind i dit socialfaglige arbejde. Du får indblik i ICM-medarbejdernes koordinerende rolle i metoden og input til at sikre, at din omsætning af ICM-metoden til praksis er i overensstemmelse med metodemanualen.

På kurset er det centralt, at du inddrager din egen praksis, udveksler dine erfaringer og tvivl med de øvrige deltagere og er indstillet på at udvikle din socialfaglige indsats. Det er afgørende, at du er indstillet på at gå hjem og træne Housing First-tilgangen og ICM-metoden i din egen praksis mellem undervisningen og metodesparringerne, således at din socialfaglige praksis kvalificeres i et ICM-perspektiv.

 

Mere information

  • ICM metodekurset består af:

    • En Housing First dag
    • En ICM metodedag
    • 2-3 online sparringssessioner

    På kurset får du:

    • Indføring i Housing First kerneprincipperne og værdisættet med fokus på omsætning til praksis/li>
    • Viden om en recovery-orienteret tilgang i socialfagligt arbejde og sammenhængen til Housing First
    • Overordnet viden om betydningen af en traumebevidst tilgang til borgere i hjemløshed. Herunder viden om traumers betydning for borgernes særlige boligbehov, og hvordan man kan støtte borgeren i at gøre boligen til et hjem
    • Forståelse af ICM-metoden, dens formål og ICM-medarbejderens koordinerende rolle i metoden
    • Viden om en recovery-orienteret tilgang til socialfagligt arbejde i tilknytning til ICM-metoden
    • Input til at sikre, at din omsætning af ICM-metoden til praksis er i overensstemmelse med metodemanualen.
    • Indsigt i, hvad det indebærer at arbejde evidensbaseret, og hvordan du kan omsætte det i egen praksis
    • Mulighed for erfaringsudveksling om metoden og best practice.
    • Refleksion over faktorer m.m. med betydning for forandring af egen og lokal praksis.
  • Metodekurset afvikles som et metodekursus over to dage, hvor den første dag har fokus på Housing First-tilgangen og den anden på ICM-metoden. Herefter følger 2-3 online metodesparringer á 3 timer på Teams. Det er en forudsætning for at få udstedt kursusbevis, at du deltager i minimum 2 ud af 3 metodesparringer. 

    OBS: Bemærk at idet den første kursusdag på CTI- og ICM-kurserne handler om Housing First så kan deltagere, som tilmelder sig begge kurser nøjes med at tage Housing First dagen én gang. Der er også mulighed for at springe Housing First dagen over, hvis du kan dokumentere, at du deltog på kursus i en af metoderne under Housing First kursuskataloget 2022-2025 og nu ønsker kursus i den anden.

    Undervisningsformen vil være en vekselvirkning mellem underviseroplæg, refleksioner og træning. Der lægges på metodekurset særligt vægt på træningsdelen, og at du sammen med de øvrige deltagere arbejder med at udvikle og træne kompetencer i at arbejde recovery-orienteret og inden for rammerne af Housing First-tilgangen og ICM. Det følges der op på i de efterfølgende metodesparringer. 

    Idet undervisningen i høj grad inddrager praksis, forventes det, at du som deltager bidrager med praksiseksempler og arbejder målrettet med at anvende de konkrete tilgange i din egen praksis.   

    Metodesparringerne foregår online på Teams og er af 3 timers varighed. 

    Efter en fælles velkomst deles deltagerne i grupper på tværs af arbejdspladser, hvor I skal arbejde med, hvordan metoden former sig i mødet med praksis. Det forudsættes derfor også, at alle har arbejdet målrettet med at omsætte viden, metode og tilgange i egen praksis mellem metodekursus og sparring, idet de erfaringer er omdrejningspunktet i sparringen. 

    Metodesparringerne tilrettelægges som reflekterende team, som er strukturerede og systematiserede gruppesamtaler, hvor der er fokus både på individuel læring og læring på tværs af teams. 

  • Kursets primære målgruppe er fagpersoner, der efterfølgende skal udføre en bostøtteindsats i et samarbejde med borgere. Det kan fx være kommunale bostøttemedarbejdere eller kontaktpersoner, der arbejder efter servicelovens § 85 samt bostøttemedarbejdere eller kontaktpersoner fra private eller regionale § 110-boformer, fx som del af specialiseret støtte i overgangen fra fx § 110-boform, behandling eller anden institutionslignende bolig og til egen bolig.

  • Forud for deltagelse forventes det, at du har set informationsvideoen om Housing First-tilgangen og har orienteret dig i Housing First-manualen samt ICM metode-manualen som du finder her.

Tilmeld dig

Sted

Roskilde

Pris

880 kr. + moms

Dato

05. mar. 2026 - 04. dec. 2026

Ansøgningsfrist

19. jan. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

880 kr. + moms

Dato

08. sep. 2026 - 08. jun. 2027

Ansøgningsfrist

25. jul. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Horsens

Pris

880 kr. + moms

Dato

21. jan. 2027 - 04. nov. 2027

Ansøgningsfrist

07. dec. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Slagelse

Pris

880 kr. + moms

Dato

08. jun. 2027 - 13. dec. 2027

Ansøgningsfrist

24. apr. 2027

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

hjem
heeh