Naturen i sundhedsfaglig praksis

Hvordan kan du bruge naturen i arbejdet med sundhed, trivsel og rehabilitering? På kurset får du forskningsbaseret viden og konkrete metoder til at planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen. Du lærer at tilpasse aktiviteter til de mennesker, du arbejder med, og deres behov.

Format

Kursus

Sted

Aarhus

Pris

2.400 kr + moms

Startdato

07. apr. 2027

Varighed

2 dage

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Måske har du borgere, patienter eller deltagere, der har brug for nye veje til trivsel, rehabilitering eller øget deltagelse i hverdagen. Du ved, at naturen kan gøre en positiv forskel, men savner viden om, hvordan du kan bruge den fagligt og målrettet i dit arbejde.

På kurset får du forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem natur og sundhed. Du får også indblik i, hvordan naturen kan skabe glæde og nærvær, styrke fællesskaber, understøtte restitution og give plads til refleksion og håndtering af svære følelser.

Du får konkrete metoder til at planlægge og gennemføre naturbaserede aktiviteter. Du lærer at vurdere, hvilke aktiviteter der er relevante for forskellige målgrupper, og hvordan du kan tilpasse og begrunde dem med afsæt i den enkeltes behov og din faglige praksis.

Det giver dig nye handlemuligheder i arbejdet med at skabe meningsfulde indsatser, der understøtter trivsel, deltagelse og rehabilitering i hverdagen.

På kurset lærer du at:

  • forstå, hvordan naturen kan understøtte sundhed, trivsel og rehabilitering
  • vurdere, hvornår og for hvem naturbaserede aktiviteter er relevante
  • planlægge, gennemføre og fagligt begrunde aktiviteter i naturen
  • anvende konkrete metoder, der fremmer motivation, deltagelse og meningsfuldhed
  • bruge naturen som ramme for fællesskab, sansning, bevægelse og læring

Gevinsten for din arbejdsplads

Med kurset får du inspiration og redskaber, som du kan bringe i spil sammen med dine kolleger og bruge til at udvikle jeres sundheds- og rehabiliteringsarbejde. Det giver jer flere faglige tilgange at vælge imellem og bedre muligheder for at tilrettelægge indsatser, der tager højde for borgernes og patienternes forskellige behov og forudsætninger.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

2.400 kr. + moms

Dato

07. apr. 2027 - 11. maj. 2027

Ansøgningsfrist

08. mar. 2027

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • På kurset arbejder du med viden, metoder og konkrete redskaber, der gør dig i stand til at anvende naturen som en aktiv del af sundheds-, rehabiliterings- og trivselsindsatser. 

    Du får både forskningsbaseret viden og praktisk erfaring med at omsætte naturens potentialer til meningsfulde aktiviteter i din egen praksis.

    Gennem kurset afprøver og diskuterer du konkrete aktiviteter og metoder, som du kan tilpasse og anvende direkte i dit eget arbejde.

    Du arbejder blandt andet med:

    • hvordan naturen kan understøtte sundhed, trivsel og rehabilitering
    • sammenhængen mellem natur, sanser, bevægelse, kognition og mental sundhed
    • planlægning og tilpasning af naturbaserede aktiviteter til forskellige målgrupper
    • metoder til at styrke motivation, deltagelse, mestring og fællesskab gennem aktiviteter i naturen
    • brug af uderummet som ramme for læring, træning, rehabilitering og sundhedsfremme
    • faglige og etiske overvejelser i arbejdet med naturbaserede indsatser
    • bæredygtig og ansvarlig anvendelse af naturen i professionel praksis
    • refleksion over og evaluering af egne naturbaserede indsatser
  • Kurset tager afsæt i din faglige hverdag og veksler mellem korte faglige oplæg, dialog, refleksion og øvelser, hvor du selv afprøver naturbaserede aktiviteter i uderummet.

    Du får mulighed for at koble den nye viden til dit faglige arbejde, dine egne erfaringer og arbejdsopgaver. Du arbejder med eksempler og reflekterer over, hvordan naturen kan anvendes i netop din faglige kontekst.

    Der er fokus på erfaringsudveksling mellem deltagerne og på at omsætte forskningsbaseret viden til handling. Målet er, at du går hjem med inspiration, redskaber og aktiviteter, som du kan anvende direkte i dit arbejde.

    Tid og sted

    • Onsdag den 7. april kl. 9.00-15.30: Fysisk undervisningsdag med oplæg, dialog og praktiske øvelser i naturen. Foregår udendørs i SPARK-parken på Marselisborgcentret i Aarhus.
    • Mandag den 11. maj kl. 13.00-15.00: Online opfølgningssession, hvor vi deler erfaringer fra praksis, følger op på læringen og drøfter muligheder og udfordringer i arbejdet med naturbaserede indsatser.

    Du møder erfarne undervisere fra VIA University College og MarselisborgCentret med særlig viden om natur, sundhed og rehabilitering. Undervisningen bygger på både forskningsbaseret viden og praksiserfaring, så du får redskaber til at omsætte teori til handling i din egen hverdag.

  • Kurset er for dig, der ønsker at bruge naturen i dit arbejde med sundhed, trivsel og rehabilitering.

    Du kan fx være ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller -hjælper, pædagog, psykolog eller have en anden fagprofessionel rolle, hvor du arbejder med mennesker på tværs af alder og livssituation.

    Kurset er også for dig, der arbejder som leder eller udviklingsmedarbejder og ønsker inspiration til at udvikle din arbejdsplads' praksis og nye indsatser med naturen som ressource i det sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende arbejde.

Kontakt

infr
suhp