Neurodiversitet og diagnoseforståelse i dagtilbud

Står du nogle gange i situationer, hvor et barns reaktion kommer bag på dig, og du bliver i tvivl om, hvordan du skal takle det? Få viden om neurodiversitet, ADHD og autisme – og bliv endnu bedre til at forstå og støtte børnene i hverdagen.

Format

Kursus

Sted

Aarhus

Pris

8.625 kr

Startdato

06. maj. 2026

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Børn tænker, sanser og reagerer forskelligt på verden omkring dem – og det kan det være vanskeligt at håndtere børnenes forskellige adfærd, hvis ikke du helt forstår, hvad der udfordrer børnene.

Har du derimod viden om og indsigt i variationerne af børns måder at sanse, tænke og reagere på, så bliver det også lettere for dig at støtte børnene med de rigtige pædagogiske greb og vurdere, hvornår du skal være bekymret for børnenes trivsel og udvikling.

På kurset her får du indblik i neurodiversitetsbegrebet og dermed en overordnet forståelse af den mangfoldighed af børn, der er i dagens dagtilbud.

Kurset giver ikke kompetencer til at diagnosticere. Men du bliver klædt på til at foretage kvalificerede pædagogiske vurderinger, opdage tidlige tegn på mistrivsel og samarbejde med forældre og andre fagpersoner om eventuelle bekymringer.

Efter kurset har du:

  • Viden om ADHD og autismespektrumforstyrrelser, så du lettere kan aflæse børns behov og reagere mere sikkert i hverdagen.
  • Indsigt i, hvordan stress og belastning påvirker børns kognition, så du bedre kan forstå deres reaktioner og opdage skjult mistrivsel som fx maskering.
  • Redskaber til at vurdere bekymringer omkring børns trivsel og udvikling.
  • Kompetencer til at skabe læringsmiljøer, der favner den mangfoldighed af børn, som findes i dagens dagtilbud.
  • Konkrete handlemuligheder, der kan understøtte trygge fællesskaber for neurodivergente børn.

Mere information

  • På kurset får du en praksisnær introduktion til neurodiversitet og diagnoseforståelse i dagtilbud. Med udgangspunkt i neurodivergens der beskriver børn, som sanser, tænker og reagerer anderledes end det neurotypiske, får du en samlet forståelsesramme for den brede variation af børns kognitive måder at være i verden på. Du bliver introduceret til ADHD og autismespektrumforstyrrelser og får indblik i både de ressourcer og udfordringer, der kan følge med.

    Emner på kurset:

    • Forståelsesrammen: Hvad er neurodivergens og neurodiversitet?
    • Individets oplevelse og belastning: Stress, maskering, eksekutive funktioner, energiforvaltning
    • Diagnoseforståelse: ADHD (hyperkinetiske forstyrrelser) og ASF (autismespektrumforstyrrelser)
    • Professionel pædagogisk dømmekraft: Hvornår bliver vi bekymrede, og hvornår kalder vi på hjælp?
    • Pædagogisk handling: Læringsmiljøer, praksisændringer og konkrete opmærksomheder
  • I undervisningen veksler vi mellem undervisning og øvelser.

    Kurset er praksisorienteret og tager udgangspunkt i dine erfaringer og veksler mellem teoretisk oplæg, refleksion og øvelser. I undervisningen er der god plads til dialog, erfaringsudveksling og sparring om hverdagens udfordringer. Mellem undervisningsdagene vil der være forventning om, at du gennemfører enkelte mindre prøvehandlinger i dit dagtilbud.

  • Kurset er særligt relevant for dig, der ønsker at vide mere om arbejdet med neurodivergente børn. Du er fx pædagog, konsulent eller leder i et dagtilbud.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

8.625 kr.

Dato

06. maj. 2026 - 25. jun. 2026

Ansøgningsfrist

07. apr. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

infr
jdkr