Rummelighed for alle børn i SFO – når specialpædagogik møder almenpædagogik

Undersøgelser viser, at 39-52 procent af børn opleves som børn ”der er noget med”. Lær at skabe rummelighed og inkluderende fritidspædagogiske miljøer for alle børn ved hjælp af special- og almenpædagogiske tilgange. Tilmeld dig nu.

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Undersøgelser fra en gennemsnitlig kommune i Danmark afslører, at imellem 39-52 procent af børnene opleves som ”børn, der er noget med”. Det er et chokerende stort tal, som kurset her giver dig redskaberne til at gøre noget ved. 

På kurset undersøger vi, hvordan fritidspædagogisk personale ser på og handler i forhold til børn med særlige behov, eller dem vi ofte benævner som ”børn, der er noget med”. Vi undersøger de blikke og handlinger, der i dag præger den fritidspædagogiske praksis, og som utilsigtet bidrager til eksklusion og segregering. Målet er at skabe en øget forståelse for, hvordan vi kan skabe rummelighed og inkluderende fritidspædagogiske miljøer for alle børn og sikre, at alle får deltagelsesmuligheder i SFO´ens fællesskaber. 

Efter kurset vil du:

  • få et nyt perspektiv på børn med særlige behov og din egen praksis.
  • lære at møde udfordringer med et inkluderende mindset, der fremmer fællesskaber frem for eksklusion.
  • opnå værktøjer til at forstå og arbejde med børns adfærd ud fra et systemisk og ressourceorienteret perspektiv.
  • komme hjem med konkrete prøvehandlinger og refleksioner, der kan implementeres direkte i din praksis. 

Mere information

  • Kurset er designet som et udviklingsrum, hvor fordybelse, fælles læring og faglige input danner grundlaget. Vi kombinerer praksisnær læring med pædagogiske, psykologiske og neurologiske teoretiske perspektiver.

    Emner, vi kommer til at udforske sammen, er:

    1. Problemet – Børn "der er noget med"
      Vi begynder med at udfordre den individuelle diagnosetænkning og ser i stedet på børn som reaktioner på bl.a. stress og tilknytning. Vi vil altså undersøge, hvordan vi kan skifte fra et individualistisk blik til et systemisk perspektiv, der fremmer forståelse for barnets samlede kontekst.
    2. Blikket og det pædagogiske mindset
      Med afsæt i perspektiver som vores grundlæggende antagelser, civilisering, vores blik på barnet og børneperspektivet, vil vi undersøge, hvordan disse former vores forståelse af og pædagogiske arbejde med børn, "der er noget med". Er vi i stand til at se ud over vores egne forudfattede idéer om, hvad der er normalt, eller bliver vi begrænset af dem i vores møde med barnet?
    3. Tonen – Hvilken kommunikation fremmer inklusion?
      Hvordan kan vi bruge narrativer som et pædagogisk redskab? Gennem et kritisk blik på tone og kommunikation undersøger vi, hvordan vi undgår skældud og negative reaktioner, som utilsigtet kan styrke marginalisering frem for inklusion.

    4. Relationen – den opbyggende, den udfordrende og den ødelæggende
      Hvordan kan vi forstå og arbejde med de relationer, der er afgørende for børns læring og udvikling? I denne del af kurset dykker vi ned i begreber som tilknytning, mentalisering og relationskompetence for at undersøge, hvordan relationer både kan fremme og hæmme et barns trivsel.
    5. Rammen – Hvordan skaber vi det rette læringsrum?
      Vi udfordrer, hvordan daglige rutiner, pædagogisk indretning og professionelle normer påvirker børns læring og adfærd. Vi diskuterer, hvordan vi kan skabe læringsmiljøer, der aktivt rummer børns perspektiver og fremmer deres udvikling med afsæt i troen på, at både børn og voksne har potentiale til at tage ansvar og udvikle sig, når de får de rette vilkår. 
  • Undervisningen veksler mellem oplæg, procesorienteret arbejde, refleksion og udvikling af nye handlemuligheder.

    Efter hver undervisningsgang vil du gå hjem med en konkret "øvebane", der sikrer, at ny læring afprøves og forankres i praksis.

  • Kurset er særligt for dig, der vil være med til at skabe en fritidspædagogik, hvor rummelighed ikke bare er en ambition men en realitet.

  • Du har mulighed for at søge tilskud gennem Den Kommunale Kompetencefond og få tilskud til betaling af deltagergebyr samt vikardækning. Du kan søge tilskuddet, hvis du er kommunalt ansat og dækket af BUPLs overenskomst. Læs mere om tilskuddet.

    Du kan også gøre brug af opkvalificeringspuljen til betaling for kurset. Tal med din leder eller tillidsrepræsentant om mulighederne i din kommune.

Kontakt

ijs