Videnskursus i traumer og hjemløshed

Borgere i risiko for eller i hjemløshed bærer ofte traumer med sig, og primært international forskning peger på en sammenhæng mellem traumer og hjemløshed. På dette videnskursus får du en generel introduktion til, hvad traumer er, og hvordan traumer påvirker borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Samtidig introduceres du til, hvad traumebevidste tilgange i socialt arbejde er og sammenhængen til en recovery-orienteret praksis. Der trækkes særligt på den traumebevidste mentaliseringsbaserede tilgang. 

Format

Kursus

Sted

Online

Pris fra

0 kr

Startdato

04. dec. 2025, 04. mar. 2026, 02. mar. 2027

Varighed

1 dag

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Du vil på kurset blive introduceret til international forskning, som viser sammenhæng mellem traumer i barndommen og senere hjemløshed. Traumer kan for eksempel være et resultat af overgreb, omsorgssvigt, eller familier, hvor misbrug, vold eller psykisk sygdom er til stede. 

Kurset introducerer til Social- og Boligstyrelsens fire anbefalinger i den Traumebevidste Tilgang i sociale indsatser. Derudover introduceres der kort til traumebevidste mentaliseringsbaserede tilgange med særligt fokus på modellerne ÅBENT og STORM, som er konkrete metoder, du kan bruge i dit arbejde med borgere i risiko for eller i hjemløshed.  Endeligt kobles den Traumebevidste Tilgang sammen med Housing First, herunder recovery og skadesreduktion, og hvad det at arbejde traumebevidst kan betyde.  

Tilmeld dig

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

04. dec. 2025

Ansøgningsfrist

20. nov. 2025

Ledighed

Få pladser

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

04. mar. 2026

Ansøgningsfrist

18. jan. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

02. mar. 2027

Ansøgningsfrist

16. jan. 2027

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • ​Konkret kommer du omkring følgende temaer på kurset:

    • Viden om traumer og hvordan traumer påvirker mennesker i hjemløshed
    • Introduktion til Housing First-tilgangen, recovery og traumebevidste tilgange i det sociale arbejde med borgere i risiko for eller i hjemløshed.
    • Introduktion til mentalisering som en traumebevidst tilgang, og hvilken betydning det har for det andet menneskes trivsel og udviklingsmuligheder. 
  • Kurset har en varighed á 6 timer. Det foregår online via Teams.

    Undervisningsformen vil være en vekselvirkning mellem underviseroplæg, refleksioner og øvelser.

  • Kurset henvender sig både til myndighedssagsbehandlere og øvrige medarbejdere, som møder borgere i risiko for eller i hjemløshed, fx kontaktpersoner, mentorer, bostøttemedarbejdere, støtte-kontaktpersoner og sociale viceværter. 

    Kurset henvender sig også til frivillige, som i regi af deres frivillige arbejde møder borgere i hjemløshed. 

  • Forud for deltagelse forventes det, at du har set informationsvideoen om Housing First-tilgangen og har orienteret dig i Housing First-manualen samt i Social- og Boligstyrelsens anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats med voksne som du finder her.

    BEMÆRK deltagelse i dette videnskursus er en forudsætning for deltagelse i metodekursus i traumer og hjemløshed.

Kontakt

hjem
chvl