AU i offentlig forvaltning og administration - Afgangsprojekt

Med afgangsprojektet afslutter du din Akademiuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration. Her bringer du det, du har lært på uddannelsen i spil, og du får mulighed for at fordybe dig i en konkret problemstilling fra din hverdag. 

Format

Akademi

Sted

Aarhus

Pris fra

12.000 kr

Startdato

02. feb. 2026

ECTS

15

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Som offentlig medarbejder med en fuld akademiuddannelse i bagagen kan du kvalificere faglige drøftelser og beslutninger i dit daglige arbejde. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen og dokumenterer, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.

På introforløbet bliver du introduceret til selvstændigt at kunne arbejde med dit projekt. Du kommer også til at indgå i projektnær vejledning med en underviser fra uddannelsen, som understøtter dig i at gennemføre arbejdet med dit afgangsprojekt og færdiggøre din uddannelse. Ved afslutningen af projektperioden vil du have videreudviklet dine evner til at kunne arbejde med undersøgelser i praksis og i at anvende teori til belysning af komplekse problemstillinger inden for offentlig forvaltning og administration. 

Du lærer at: 

  • Planlægge, analysere og diskutere et empirisk materiale ud fra en metodisk og faglig synsvinkel 
  • Udarbejde en skriftlig fremstilling og kunne formidle komplicerede sammenhænge 
  • Designe nye handlingsstrategier  
  • Sammenkoble teorier og erfaringer fra uddannelsens øvrige forløb 

Gevinsten for din arbejdsplads 

Gennem arbejdet med projektet får du ikke kun nye færdigheder men opøver også dine kompetencer til at omsætte viden fra uddannelsen ind i dit arbejdsliv. Det betyder, at din arbejdsplads får en medarbejder, der er blevet mere sikker i sit job og er klar til at påtage sig nye udfordringer. 

Mere information

  • På introforløbet sætter du dine erfaringer fra din praksis og perspektiver fra tidligere gennemførte forløb i spil. Der er fokus på opbygningen af et projekt og at understøtte din nysgerrighed for at inddrage relevant faglitteratur, anvende eksisterende data og vælge empiriske undersøgelsesmetoder.

    Du arbejder med: 

    • Problemidentifikation, dokumenter som vidensinformerende og formulering af undersøgelsesspørgsmål 
    • Forskellen mellem forskellige dataindsamlingsmetoder 
    • Projektopgaveskrivning og at forholde dig kritisk til datakvalitet, kilder og AI 
  • Forløbet består af to dages undervisning, der gennem oplæg, refleksion og øvelser gør dig klar til at arbejde med dit afgangsprojekt. Derefter indgår du i et vejledningsforløb, hvor du får vejledning og selvstændigt arbejder med relevant teori og data. 

  • Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport på maksimalt 35 sider, som du forsvarer mundtligt. Det er muligt at skrive sammen i grupper af maksimalt fire studerende. 

  • Afgangsprojektet er for dig, der ønsker at færdiggøre Akademiuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration.

  • Afgangsprojektet er det afsluttende modul indenfor Akademiuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration. 

  • I mange tilfælde kan du søge om økonomisk støtte, når du tager efteruddannelse i VIA University College. Støtten kan fx dække deltagergebyr, transport, bøger m.m. 

  • Afgangsprojektet er sidste stop i din rejse til en akademiuddannelse. Ønsker at udvikle dig yderligere, har VIA mange muligheder.  

    Få overblikket over dine muligheder for efteruddannelser, kurser og faglig udvikling her.  

     

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

12.000 kr.

Dato

02. feb. 2026 - 19. jun. 2026

Ansøgningsfrist

01. dec. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

sukr