Mange offentlige arbejdspladser oplever i disse år et stigende pres på rekruttering, fastholdelse, trivsel og kompetenceudvikling. Samtidig skal HR-arbejdet understøtte både den daglige drift, organisatoriske forandringer og politiske prioriteringer. Det stiller krav til dig om at kunne arbejde professionelt og strategisk med HR-opgaver i en offentlig kontekst.
På forløbet får du indsigt i HR og personalepolitik i den offentlige sektor samt forståelse for HR-funktionens organisering, roller og opgaver. Du arbejder med konkrete værktøjer og metoder, som du kan anvende direkte i din hverdag, og du får et stærkere grundlag for at understøtte ledelsen, medarbejderne og den organisatoriske udvikling.
Efter forløbet kan du blandt andet:
- arbejde mere professionelt med HR-opgaver og personalepolitiske problemstillinger i offentlige organisationer
- anvende centrale HR-værktøjer og metoder i relation til rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere
- analysere og vurdere effekten af forskellige personalepolitiske indsatser og vælge relevante løsninger
- samarbejde på tværs af fagligheder og understøtte ledere og organisation i HR-relaterede processer
- formidle HR-faglige problemstillinger og løsninger til ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere
Gevinsten for din organisation
Din organisation vil få en medarbejder, der kan bidrage mere kvalificeret til udviklingen af den attraktive arbejdsplads, den professionelle personalehåndtering og de organisatoriske forandringer. Samtidig styrker du organisationens mulighed for at arbejde mere strategisk og systematisk med HR og personalepolitik.