Mange unge står i dag over for komplekse udfordringer, der kan præge deres trivsel og udvikling. Det kan handle om mistrivsel, lavt selvværd og eksklusion fra fællesskaber, men også om konflikter, pres fra digitale medier eller manglende motivation til at lære og deltage aktivt.
Som pædagogisk fagperson kræver det særlig viden, redskaber og mod at støtte de unge i deres udvikling.
I VIA kan vi skræddersy et uddannelsesforløb, der giver dig kompetencer til at forstå de unges livsverden og håndtere de pædagogiske problematikker, der fylder i hverdagen. Forløbet tager udgangspunkt i akademiuddannelsen i ungdomspædagogik – men kan tilpasses dine og dine kollegers særlige behov og ønsker.
Et skræddersyet forløb i ungdomspædagogik giver dig fx:
- Indsigt i det særlige arbejde med unge og de samfundsmæssige rammer, det foregår indenfor.
- Viden om de unges liv, udfordringer og trivsel – og hvordan du kan arbejde professionelt med dem i hverdagen.
- Konkrete redskaber til at analysere og styrke din ungdomspædagogisk praksis.
- Kompetencer til at planlægge og gennemføre indsatser med afsæt i faglig viden og etiske overvejelser.
- Forståelse for, hvad det vil sige at arbejde forebyggende med udsatte unge i forhold til fx misbrug, kriminalitet og efterværn.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan vi kan en sammensætte et forløb inden for ungdomspædagogik, der passer til dine og dine kollegers behov? Så er du meget velkommen til at kontakte os.