Internationalt er der bred enighed blandt forskere om, at adaptivitet er et vigtigt element i matematikundervisning (Baroody, 2003; Hickendorff, 2018; Sievert et al., 2019; Xu et al., 2017). Tidligere forskning har dog vist, at elever udviser begrænset adaptivitet (f.eks. Hickendorff, 2018; Xu et al., 2017; Jóelsdóttir & Andrews, 2024; Jóelsdóttir et al, 2024).
Inden for regning med flercifrede tal betyder adaptivitet, at en elev er i stand til at vælge en hensigtsmæssig strategi, fx. en regnestrategi, der kræver få trin og simplificeret behandling af tal i løsningsprocessen (shortcut strategi). Fleksibilitet, dvs. at kende til flere strategier og kunne skifte mellem dem, er en forudsætning for at udvikle adaptivitet (Verschaffel et al., 2009). Et eksempel kan være en subtraktionsopgave som 576 - 199, der kan løses ved hjælp af udenadlærte cifre-baserede procedurer som en standardalgoritme eller ved tilpasning af tallene i relation til operationen, baseret på elevens forståelse, f.eks. 576 – 199 = 577 – 200 = 377. Den sidste indebærer både færre steps, og simplificering af tallene hvor det er nemmere at trække 200 fra sammenlignet med 199.
Selv om der i de danske Fælles Mål fremgår at eleverne forventes at udvikle deres regnestrategier på baggrund af deres talforståelse fremfor træning af standard algoritme (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019) viser vores forskning at danske elever i høj grad anvender standard algoritme som deres første prioritet, også i situationer hvor tallene fremmer brugen af shortcut strategier, fx i opgaver som 199 + 323, som kan løses ved at sige 200 + 322 (eller 200 + 323 – 1) er der stadig 85% af elever i 8. klasse som foretrækker standard algoritmen som deres første valg af strategi (Jóelsdóttir & Sunde, 2024a). Samtidig viser forskningen en vigtig sammenhæng mellem elevernes strategibrug og hvordan de klarer sig i matematikfaget. Sunde et al (2024) har fx vist sammenhænge mellem elevernes strategibrug i 1. klasse og hvordan de klarer sig på andre områder i 4. klasse og Jóelsdóttir & Sunde (2024b) har vist at der er en sammenhæng i mellem i hvor høj grad elever i 6. klasse anvender talbaserede strategier og hvordan de klarer sig i nationale test. Yderligere har Jóelsdóttir et al (2024) vist at i gruppen dygtige elever (her elever der er trygge i regning med flercifrede tal) er der forskel på hvor de godt de klarer sig afhængig af deres type af ekspertise, dvs. de adaptive eksperter klarer sig bedre sammenlignet med rutine eksperter.
Forskning om, hvordan man kan støtte udviklingen af fleksibilitet/adaptivitet, er begrænset (Star & Rittle-Johnson, 2008; Heinze, Star & Verschaffel, 2009; Heinze et al., 2018). Vores design af interventionen er baseret på to sæt anbefalinger om tilgange og principper til at understøtte udviklingen af adaptiv ekspertise:
| Hatano & Ouras' four principle (Verschaffel et al., 2011) |
Thompsons' Four attributes (J. Threlfall, 2002) |
- Altid at arbejde med nye problemer [nye egenskaber/typer],
|
- God kendskab til tal/systemet
|
- Fokus på interaktiv dialog
|
- God talforståelse (e.g. opdeling, en hel som dele,reverse regnearter, forståelse af nul)
|
- Undgå eksternal fokus på præstation [no-fejl kultur]
|
- Gode tælle og regnefærdigheder
|
- Skabe klassekultur som sætter pris på forståelsen
|
- Positive holdninger og selvtillid
|