Program for naturfagsdidaktik

Vi forsker i naturfagsdidaktik og udvikler viden til gavn for læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og professionerne, der knytter sig hertil. Forskningsprogrammet er en del af Forskningscenter for didaktik og pædagogik.

Programmets arbejde

  • Naturfagsdidaktik 

    Forskningsprogrammet for naturfagsdidaktik forsker i naturfagsdidaktik og udvikler viden til gavn for læreruddannelse, pædagoguddannelse, grundskole og dagtilbud. 

    Vi styrker studerende, lærere og pædagoger i at udvikle og evaluere undervisning og pædagogiske aktiviteter på et forskningsbaseret grundlag. Vi inddrager lærere, pædagoger og studerende i vores udvikling af didaktik, aktiviteter, læremidler og undervisningsstrategier.  

    Samarbejder og praksisnær forskning 

    Vi udvikler og forsker i praksis ved at skabe didaktiske laboratorier, hvor vi undersøger, hvad der sker, når nye indsatser eller læringsaktiviteter prøves af.  

    Det betyder også at vores formidlingsformer ofte er rettet mod relevante professionspraksisser, men vi publicerer også internationalt for at validere vores arbejde. I den forbindelse indgår vi også i internationale netværk, særligt har nordisk samarbejde en betydelig vægt. 

    Aktuelle forskningsområder i centeret: 

    • Problembaserede arbejdsformer fx modelleringskompetence 
    • Børn og unges deltagelsesmuligheder i naturfaglige læreprocesser 
    • Hvordan naturdannelse og naturforbundethed kan bidrage til forståelse af børns og unges relationer til natur og naturfænomener. 
    • Læreres og pædagogers professionelle udvikling og faglighed, herunder tryghed ved at arbejde undersøgende i natur og indendørs med børn og unge. 
    • Undervisning i FN’s bæredygtighedsmål 
    • Naturfaglige læreruddanneres arbejdsliv 
    • Multimodal naturfaglig læsning og tekstarbejde 

Udvalgte projekter

Pige kigger på sten med forstørrelsesglas

LEARN - lige deltagelsesmuligheder i naturfagene

Årsagerne til pigers lavere motivation i naturfagene er omdiskuterede og komplekse. Dette projekts fokus er samspillet mellem unges identitetsdannelse, og udvikling af interesse og motivation i naturfagene. I projektet indhenter vi data fra udskolingsklasser i den danske grundskole, der belyser hvordan elevernes indbyrdes dynamikker og holdninger til naturfagene påvirker deres motivation.

Tværgående forskningsgruppe i naturfagsdidaktik og outdoorpædagogik

Vi udvikler viden om børns møde med naturen i uderummet gennem forskning, praksis og uddannelse.

  • Gruppen er etableret som en strategisk indsats med henblik på at styrke forskning og udvikling inden for pædagogiske aktiviteter relateret til natur og naturfænomener i uderummet på daginstitutionsområdet.

    • Arbejdet er forankret i et tværfagligt krydsfelt mellem daginstitutionspædagogik, naturfagsdidaktik og outdoorpædagogik, med særlig vægt på at identificere underbelyste områder i feltet
    • At udvikle, afprøve og evaluere forskning- og udviklingsorienterede initiativer i tæt samspil med praksis
    • At generere praksisnær og forskningsbaseret viden med relevans for såvel professionsuddannelser som pædagogisk praksis

     

  • Vi ønsker at udvikle feltet i fællesskab og indgår gerne i samarbejder om både forskning, udviklingsprojekter og konkrete initiativer.
    Har du interesse i samarbejde eller videndeling, er du meget velkommen til at tage kontakt.

    Gruppen består af:

    • Lektor og ph.d. Birgitte Madsen Theilmann (BIMT@via.dk)
    • Lektor Sessel Elmstrøm  
    • Lektor Rasmus Herholt Hvid 
    • Lektor Mie Christiansen

Kontakt

Peer Daugbjerg