Program for videnformer og videnomsætning

Program for videnformer og videnomsætning fokuserer i samarbejde med uddannelser og professioner på videnformer, videnomsætning samt vilkår og processer knyttet til videnproduktion.

Programmets arbejde

  • I programmet undersøger vi, hvordan professionshøjskolerne forstår sig selv som videninstitutioner, hvilke ambitioner de har for skabelse af FoU-viden, samt hvilke forventninger der er til omsætningen af denne viden i samspil med andre videnformer. Det gælder på organisatorisk niveau, på uddannelsesniveau, på underviserniveau samt i praksis. Tilgangen er primært empirisk og komparativ med sigte på at analysere hvordan forskellige positioner, forståelser og forventninger balanceres og prioriteres i specifikke faglige kontekster.

  • Programmets forskningsområder omfatter blandt andet følgende spørgsmål:

    • Hvordan defineres FoU-viden og hvilken rolle og legitimitet tilskrives denne viden i forskellige faglige kontekster og på forskellige organisatoriske niveauer?
    • Hvad forstår vi ved FoU-kvalitet i en praksisnær kontekst og hvilke kvalitetssikringsmekanismer kan understøtte den?
    • Hvilke krav og forventninger er der til underviseres FoU-kompetencer?
    • Hvilke FoU-forståelser indgår i arbejdet med uddannelsernes videngrundlag?
    • Hvad er forsknings-/videnbaseret uddannelse i en professionshøjskolekontekst?
    • Hvilke relationer er der mellem evidensbaseret viden og professionel autonomi?
    • Hvad forstår vi ved ansvarlig FoU-praksis og hvordan kan den sikres og understøttes?

Udvalgte projekter

post-its på en væg

FoU's rolle på professionshøjskolerne

Professionshøjskolerne har siden 2014 har modtaget finanslovsmidler til at udføre FoU-aktiviteter eksplicit rettet mod at understøtte og kvalificere uddannelser, praksis og erhverv. Dermed er de gået fra primært at være uddannelsesinstitutioner til i højere grad fuldbyrdede videninstitutioner.

 

 



Kontaktperson:
Forskningsleder Kaare Aagaard
E: kaag@via.dk

 

Læs om projektet i UC Viden
Studerende er samlet på campus.

Blinde vinkler i frafaldsforskningen

Dette projekt udforsker en række blinde vinkler i den eksisterende danske, policyrettede frafaldsforskning, da det er en forudsætning for forebyggelsen af frafald, at vi får udbygget vores viden om disse aspekter og får dem bedre integreret i frafaldsforskningen.

 

 




Kontaktperson:
Forskningsleder Kaare Aagaard
E: kaag@via.dk

Læs om projektet i UC Viden

Kontakt

kaare aagaard
  • Kaare Aagaard

  • Forskningsleder, ph.d.
  • T: 87 55 19 65
Læs mere om Kaare