Sundheds- og velfærdsteknologi kan bidrage til at løse en lang række aktuelle og fremtidige udfordringer inden for sundhedsområdet. Derfor er det vigtigt at sætte øget fart på forskning i og udvikling af sundhedsteknologi. Her har den praksisnære forskning en afgørende rolle at spille.
Konkret appellerer vi til politikerne om i langt højere grad at udnytte professionshøjskolernes særlige styrke i at bedrive forskning med bl.a. professioner, borgere og erhvervsliv tæt involveret.
Samtidig ser vi behov for en markant ændring af det eksisterende system til udmøntning af forskningsreservemidler, så det understøtter professionshøjskolernes kapacitetsopbygning.
Dermed er vi 100 procent enige med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), der er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet og rådgiver ministeren. DFiR anbefaler i rapporten ’Praksis ind i forskning – forskning ud i praksis’ at få hævet de politiske ambitioner, så der bliver udviklet ”en visionær national strategi for forskning og udvikling på professionshøjskolerne og sikret større og flerårige forskningsbevillinger til professionshøjskolerne”.
I dag er det blot tre procent af forskningsmidlerne på finansloven, der går til professionshøjskolerne – specifikt 308 millioner kroner ud af den samlede forskningsbevilling til uddannelsesinstitutioner på 9.771 millioner. Ved at øge andelen til professionshøjskolernes forskning vil den praktiske brug af teknologier i velfærd få et stabilt og sikkert vidensgrundlag.
Teknologi og den demografiske udvikling
Forskning i og udvikling af sundhedsteknologi kan fx være med til at løse nogle af de udfordringer, der følger i kølvandet på, at der i Danmark fremover bliver langt flere ældre over 80 år – og at der dermed sker en markant stigning i antallet af borgere med behov for behandling.
Innovative tilgange til forskning i og inddragelse af sundhedsteknologi kan desuden være med til at tiltrække flere studerende til professionsuddannelserne og til at fastholde flere sundhedsprofessionelle i deres fag.
Der er tillige behov for forskning i teknologiernes muligheder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, der ikke blot tilgodeser de digitalt kyndige, men kommer sårbare og socialt udsatte i møde. Dén opgave kræver etisk refleksion koblet med indgående kendskab til brugernes behov samt tværfaglige forskningssamarbejder mellem professioner og med praksis inddraget. Her har professionshøjskolerne de rette kompetencer i form af både indgående viden om praksis og dyb erfaring med tværgående samarbejder med fx kommuner, regioner og erhvervsliv.
Avatar til langtidssyge børn
Herunder skitserer vi et par af de mange forskningsprojekter inden for sundheds- og velfærdsteknologi, som VIA har deltaget i gennem de seneste 10 år – finansieret af midler fra finansloven, fonde og EU.
Ved at udbrede kendskabet til vores forsknings betydning for menneskers hverdag håber vi på, at vi fra politisk side opnår en opprioritering af den praksisrettede forskning.
Et eksempel på VIA-forskning er et EU-projekt med titlen ABILITI, som har til formål at sikre, at langtidssyge børn og unge kan deltage i skoleundervisning og opleve at være sammen med deres klasse, selv om de ikke er i stand til at deltage fysisk. Det kan være børn, som er indlagt på hospital eller med kropslig svækkelse, bivirkninger af medicin eller psykiske udfordringer.
Projektet undersøger potentialerne i telepresence-teknologier – også kaldet digitale stedfortrædere (avatarer). Konkret bliver der i klasseværelset opstillet en avatar eller robot, som eleven kan kommunikere gennem ved hjælp af en iPad. På den måde kan avataren være med til at mindske de skadelige psykosociale, indlæringsmæssige og økonomiske konsekvenser, det har at være afskåret fra at deltage i skoleaktiviteter gennem længere tid.
VIA har i projektet udviklet et oplysnings- og undervisningsmateriale, der kan ruste lærere, IT-konsulenter og ledere til grundige overvejelser om avatarens relevans og brug. Både forskningsmedarbejdere fra VIAs sygeplejerske-, ergoterapeut-, psykomotorik- og læreruddannelse har været involverede i projektet.
Babyrobot til unge
I forskning, hvor sociale robotter er omdrejningspunktet, har VIA-forskere belyst sociale og etiske dilemmaer.
Det gælder fx i brugen af en babyrobot, der er udviklet til at forberede unge til forældreskab. Her har vi som led i EU-projektet ProSPEro undersøgt, hvad der sker, når der bliver genereret data på baggrund af et ungt pars håndtering af en babyrobot – hvad måles der på, og i hvilken grad kan data forudsige forældreegnethed?
Eksemplet understreger betydningen af forskning, som samtænker viden om materialitet, data, brugergruppe og etik, og som samtidig underviser kommende social- og sundhedsprofessionelle på feltet.
VR-teknologi styrker robusthed
I en anden boldgade har VIA været med til at udarbejde Virtual Reality-scenarier (VR), som skal være med til at forberede fremtidens sundhedsprofessionelle til en kompleks og travl virkelighed. Konkret får studerende fra sundhedsuddannelser ved hjælp af VR opøvet kommunikationsevner, empati, etisk dømmekraft og følelsesmæssig responsivitet.
VR-scenarierne bliver udviklet i et tæt samarbejde mellem medarbejdere med viden om fx sygdom, anatomi, hospitalsindretning og arbejdsgange på en sygehusafdeling samt softwareingeniører med viden om fx kodning. Samarbejdet sikrer, at teknologien giver værdi i sundhedsuddannelserne.
Samtidig inddrager vi studerende i at afprøve og evaluere VR-scenarierne for ad dén vej at få integreret ny viden på de relevante professionsuddannelser.
Mennesket i centrum
I hele professionshøjskolesektoren er forskning i sundheds- og velfærdsteknologi et højt prioriteret område.
Som vi ser det, går sundhedsteknologiers muligheder hånd i hånd med et lige så vigtigt fokus på den menneskelige kommunikation og omsorg for borgerne. Derfor er både teknologi og professionel kunnen i fokus i VIAs forskning – og i vores undervisning i sundheds- og velfærdsteknologier. Vi er optaget af at sikre en ansvarlig og bæredygtig brug af teknologier med sigte på borgernes velfærd og medarbejdernes fastholdelse i velfærdsfagene.
Udfordringen er imidlertid, at der både i forhold til ambitioner, økonomi og strategi mangler et politisk fokus på en praksisrettet forskning, som bl.a. kan sikre udvikling og ansvarlig brug af teknologier i forebyggelse, rehabilitering og behandling. Det haster derfor med at få bragt anbefalingerne fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd i spil. For velfærdssamfundets skyld!
Ovenstående debatindlæg var den 24. maj 2024 bragt på onlinemediet Care Tech, der udgives af fagmediet Ingeniøren.