På Herregårdsmuseet Gammel Estrup kan børn lege riddere. Med våbenskjold gennemføres ridderturneringer, som en blandt flere ingredienser fra den tid. Børnene oplever og indlever sig i ridderlighed på måder, som knytter an til det at være barn og lege. De møder dele af kulturarven i børnehøjde. De lærer også noget om at arbejde sammen, have forskellige roller og være en god ven.
I Randers på Museum Østjylland indleves kommunens yngste borgere i danmarkshistorien med afsæt i Gudenåen, som mange af dem kender og krydser i bus, i bil eller på gåben. Åens historie udfoldes med rim, remser og sanser, så danmarkshistorien sanses og leges. Gennem legene arbejdes med børnenes motivation, vedholdenhed og nysgerrighed.
Der er mange eksempler på, hvordan børn kan møde og lege med kunst og kultur sammen med andre børn og voksne. Møder med historie, kunst og kultur kan også ske ved at invitere professionelle kunstnere eller andre kulturelle ressourcepersoner ind på vuggestuer og børnehaver.
Stor betydning for udsatte børn
For nogle af de udsatte børnegrupper kan det være af stor betydning. De får ikke nødvendigvis de oplevelser, når de ikke er i vuggestue eller børnehave. Det kan sætte sig spor helt op i voksenlivet. Undersøgelser viser, at positive møder med museer i de første leveår har betydning for, hvordan man som voksen møder og bruger disse tilbud.
Det er væsentligt at fremhæve i en tid, hvor der kan være megen opmærksomhed på de sider af børnenes udvikling, som kan måles og testes. Børnenes sproglige og matematiske udvikling er vigtig.
Samtidig vil vi i skoler og børnehaver også gerne også gerne have fokus på et bredt læringsperspektiv og dannelse.
De sider af børnenes udvikling er altså ikke glemt, men de er klemt. Klemt af, at skoleparathed ofte ses i lyset af børns sproglige kompetencer og evne til at sidde stille og høre efter.
De er væsentlige områder, men legens betydning ophører ikke bare, fordi man starter i børnehaveklassen.
Det er skønt at være barn. Det skal vi ikke tage fra dem.
Kultur kan ikke skrives i paragraffer
Tilsvarende er kultur, historie og dannelse ikke bare noget, man sikrer ved at skrive det i en formålsparagraf. Børn skal, fra de er helt små, udleve det. Møder med museer og andre sider af kultur- og kunstnerlivet er en blandt flere veje. Børn har masser af kulturelle udtryk. De tegner, og de spiller. Kultur og dannelse er samfundsmæssige normer og værdier.
Det er FN's børnekonvention og meget mere. Det skal i spil i forhold til børnenes dagligdag i dagtilbud. Højtider kan bringes i spil, når middagsmaden skal indtages, så traditioner ikke bare er noget, som er, men kan smages. Demokratisk dannelse er ikke bare givet, hvis man fortæller om den. Børn skal erfare gennem møder med andre børn og voksne, hvorfor gode relationer skabes ved at handle på hensynsfulde og respektfulde måder.
Samarbejder mellem dagtilbud og kunst-og kulturlivet leder tanker hen imod den åbne skole som en del af skolereformen i 2013. Den følgeforskning viser, at den har haft vanskelige vilkår.
Selv med de mest ideelle rammer for lærernes arbejde og skolernes virke er det en stor opgave at knytte bånd mellem dagtilbud, skoler og det omkringliggende kulturliv. Det er ikke blot et spørgsmål om i perioder at henlægge historieundervisningen til museets skoletjeneste eller invitere professionelle kunstnere ind på vuggestuerne. Det kræver tæt samarbejde og sammenhængende tid.
Større dialog mellem dagtilbud og kulturliv
Mange museer laver mange gode tiltag for børnene. Arrangementer, materialer og events. En del foregår dog uden dialog og inddragelse af de omkringliggende dagtilbud. Ligeledes kan en kunstners kulturelle indtryk forsvinde, hvis vedkommende bare inviteres ind en enkelt dag. Indtrykkene kan blive en del af børnenes kulturelle udtryk ved at leve videre i skrive-og malerværksteder.
Museernes kulturelle og formidlingsmæssige indsigter skal bringes sammen med dagtilbuddenes pædagogiske. Børnenes kulturelle fordybelse skal ikke styres.
Den skal leges. Det museumsfaglige og pædagogiske skal bringes sammen, og samarbejdet har forskellige betingelser, alt efter om det er en børnehave med 15 ansatte eller en enlig dagplejer.
Det kræver tid og ressourcer fra begge sider. Det åbne dagtilbud kan ikke styres politisk ved at bede om data, der belyser det enkelte barn progression, når det drejer sig om kultur, æstetik og dannelse.
Det kan hjælpes på vej ved at sørge for, at dagtilbuddenes personale og ledere har mulighederne sammen med de lokale kunst-og kulturforeninger.
For dagtilbuddene er der andre vigtige områder end kultur, æstetik og dannelse.
Kultur hænger sammen med læreplaner
Børn skal bruge kroppen, de skal opleve og udforske naturen, og de skal udvikle deres personlighed for at turde begå fejl og lære af dem. Sådan er der andre områder i dagtilbuddenes læreplan, som har eksisteret i over 12 år. Og de vil fortsat være der i den nye, som kommer med regeringens dagtilbudsudspil.
Men når børn leger riddere, så bruger de kroppen, og når de udforsker Gudenåens historie, så møder de naturen. I de nye læreplaner rettes blikket på, hvordan læreplanstemaerne hænger sammen, når dagtilbuddene drager omsorg for alle børns udvikling, dannelse og læring.
Tidlige indsatser er mange ting - og de gælder alle børnefællesskaber.
Debatindlægget er bragt i Politiken den 4. juni, 2017.