Er der mere end en halv times transport fra midten af din kommune til en by med over 45.000 indbyggere, så bor du i et yderområde. Definitionen, der stammer fra Det Økonomiske Råd, dækker halvdelen af landet og en fjerdedel af befolkningen.
Kun 13 byer i Danmark passerer grænsen på 45.000 indbyggere.
Og de større byer ligger ikke spredt ud over landet som potentielle vækstkatalysatorer. Langt de fleste er samlet omkring hovedstaden samt i det østjyske bånd fra Randers til Kolding. Dermed bidrager de først og fremmest til udvikling og vækst i deres lokalområder.
Kæmpe forskel fra Lolland til Gentofte
Situationen kan aflæses tydeligt i en fremskrivning fra Undervisningsministeriet, der sætter fokus på vejen gennem uddannelsessystemet for de elever, der forlod folkeskolen i 2015.
Fremskrivningen viser, at 79 procent af eleverne fra Gentofte vil ende med en videregående uddannelse – 50 procent af dem endda på kandidatniveau. For eleverne fra Lolland er de tilsvarende procenter 48 og 15.
Gentofte og Lolland er top og bund i ministeriets fremskrivning, og placeringen illustrerer tydeligt, hvor stor betydning vækstcentrene har. Det kan altså konkluderes, at selv om hovedparten af de unge i dag er kvalificerede til de videregående uddannelser, så er der nem adgang til uddannelse og job bagefter dét, der får langt flere til at uddanne sig.
Uddannelsesstationer kan understøtte lokal vækst
Gennem årene er der brugt tid og kræfter på at tiltrække virksomheder til yderområderne for at skabe en lokal vækst og udvikling.
Senest har også dele af uddannelsessektoren fået et vigtigt redskab til at forstærke disse initiativer i kølvandet på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har sat en forsøgsordning med såkaldte uddannelsesstationer i gang.
Ordningen indebærer, at professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er akkrediterede til det, kan oprette udbud af deres uddannelser lokalt, hvis der er et grundlag for det.
It-specialister uddannes til ny amerikansk virksomhed i Viborg
I VIA Erhverv har vi allerede de første positive erfaringer med forsøgsordningen.
Viborg skal rumme det skandinaviske hovedsæde for en førende amerikansk virksomhed inden for virtual og augmented reality. Virksomheden etablerer sig blandt andet i Viborg, fordi VIA med en uddannelsesstation kan uddanne ingeniører til virksomheden lokalt.
Vi vil nemlig fremover udbyde ingeniøruddannelsen ICT-engineering med specialer inden for den amerikanske virksomheds områder i Viborg. Med et optag på cirka 50 studerende årligt på uddannelsesstationen i Viborg og et samspil med de animationsuddannelser, som VIA Erhverv i forvejen udbyder i byen, vil det kunne dække en stor del af kvalifikationsbehovet hos den kommende virksomhed.
Vigtig kobling mellem uddannelse og erhvervsudvikling
Allerede nu har projektet i Viborg gjort andre virksomheder inden for branchen opmærksomme på det potentiale, som den nye uddannelsesstation medfører.
Alt er endnu i sin spæde start, men forhåbentligt er den positive udviklingsspiral mod et bredere virksomhedsmiljø inden for virtual og augmented reality i Viborg så småt ved at blive sat i gang. Et lidt anderledes eksempel på lokale uddannelser har VIA Erhverv i Lemvig. Byen skal være hjemsted for det kommende Klimatorium: Et udviklingsprojekt med fokus på vand og klimasikring.
Klimatoriet skal altså understøtte en lokal erhvervsudvikling. Her er der også brug for uddannelse, og vi arbejder på at samle en gruppe af medarbejdere fra forskellige lokale virksomheder, der sammen kan blive kompetenceudviklet ved at følge en virtuel udgave af vores uddannelse til forsyningsingeniør.
Hverken uddannelsesstationer eller virtuel uddannelse skal nødvendigvis være permanente udbud. De kan oprettes og nedlægges efter behov. Det åbner for at koble uddannelse og erhvervsudvikling meget tæt sammen lokalt og uddanne fleksibelt for at dække den aktuelle efterspørgsel.
Der er tale om en vækstkatalysator, der fungerer på yderområdernes egne præmisser.