Ungdomsklubber i Midtjylland skal med i forskning om køn

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge og udvikle fritidspædagogers arbejde i ungdomsklubber med unges kønsidentiteter. Målet er at forebygge stigmatisering og marginalisering af unge, der ikke identificerer sig nøjagtigt som heteroseksuelle piger og drenge.

Teenagere.

Stadig flere børn og unge åbner op om, at de føler sig som noget andet end dreng eller pige i gængs forstand. Det er eksempelvis debatten om transkønnede og den stigende efterspørgsel på kønsskifte tegn på.

I et nyt forskningsprojekt bliver der sat spot på, hvordan pædagogerne i ungdomsklubber kan være opmærksomme på at være lydhøre og anerkendende i forhold til unges flydende og uafgjorte kønsidentiteter – og dermed modarbejde marginalisering og stigmatisering af børn og unge, der ikke føler sig som typiske heteroseksuelle piger og drenge.

Det er VIA University College, der står for forskningsprojektet ’Normkritiske perspektiver i fritidspædagogikken’. Projektet løber fra starten af 2022 til udgangen af 2023 og har fået 750.000 kroner i støtte fra BUPL, der er børne- og ungdomspædagogernes landsorganisation.

VIA uddanner pædagoger i syv byer i Region Midtjylland – nemlig Aarhus, Randers, Grenaa, Horsens, Ikast, Viborg og Holstebro.

”Pædagoger har et særligt professionelt ansvar i forhold til unges udvikling og dannelse og i forhold til at møde og anerkende det enkelte menneske som dén, vedkommende er. Derfor er en vigtig pædagogisk opgave også at sikre åbenhed i forhold til unges eksperimenteren med deres egne kønsidentiteter. Og målet med forskningsprojektet er netop at bidrage til at udvikle en fritidspædagogik, hvor afsættet er, at der ikke kun findes to køn,” fastslår forskningsleder Marta Padovan-Özdemir, der er ph.d. og docent i Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund ved VIA University College.

Hun fortæller, at det tillige er en ambition, at forskningsprojektet skal være med til at kvalificere den pædagogiske og offentlige debat om køn og mangfoldighed.

Pædagoger og unge inddrages

I forskningsprojektet bliver der inddraget eksisterende forskning fra ind- og udland, ligesom der bliver involveret pædagoger, ledere og unge fra tre ungdomsklubber i henholdsvis Aarhus, Silkeborg og Viborg. De skal blandt andet dele erfaringer og gennemføre prøvehandlinger.

Eksempelvis bliver et af tiltagene i forskningsprojektet at få udviklet et kønsbevidst sprog, der gør, at pædagogerne bevidst kan arbejde med den måde, som sproget sætter køn på de unge. Andre prøvehandlinger vil eksempelvis handle om, at pædagogerne udnytter det frirum, ungdomsklubber typisk er, og tager åbne snakke med de unge i klubberne om kønsidentitet.

I det hele taget vil der blive arbejdet med forskellige pædagogiske ’hacks’, hvor ungdomsklubberne forsøger sig med at gøre noget anderledes i hverdagen, der kritisk undersøger den normbundne kultur, forklarer Marta Padovan-Özdemir.

Slutresultatet vil være konkrete guidelines, som kan bruges i den pædagogiske praksis og hjælpe til at dæmme op for den marginalisering, der i dag ofte sker af mennesker, som falder uden for normerne.

Behov for nytænkning

”Som samfund skal vi være opmærksomme på, at bare fordi man er født med en tissemand eller en tissekone, så passer man ikke nødvendigvis ind i kønskategorierne dreng og pige. Og hvis man føler sig som noget andet og hellere vil tiltales med fx ’hen’ eller ’de’, så er det virkelig belastende og stigmatiserende at blive benævnt som dreng eller pige hver eneste dag,” pointerer Marta Padovan-Özdemir, der i mange år har forsket i mangfoldighed, ligestilling, normkritik og anti-racistisk pædagogik.

Hun understreger, at normer er automatiseret i vores kultur, og at vi er vant til at scanne mennesker på deres køn. Derfor kræver det nytænkning og et opgør med de traditionelle kønsnormer at skabe bevidsthed og åbenhed i forhold til flydende kønsidentiteter.

Marta Padovan-Özdemir vurderer, at en større forståelse for, at køn er mere end piger og drenge, ad åre vil gøre det nemmere åbent at bære den identitet og seksualitet, den enkelte i virkeligheden føler.

Resultater formidles i podcast

”Vi ved fra nyere forskning, at snævre normer for køn og andre identitetsskabende markører kan lede til et overordentligt svært liv for de unge, som falder uden for normerne. Derfor kan styrkelsen af normkritiske perspektiver være med til at forebygge eksklusion. Og særligt pædagoger har en vigtig rolle som normbrydere i forhold til at udvide de unges udfoldelses- og erfaringsrum, når det gælder identitetsdannelse, seksuel orientering og at afprøve uafgjorte kønsidentiteter,” fremhæver Marta Padovan-Özdemir.

Hun pointerer, at studerende på pædagoguddannelsen bliver undervist i temaet køn, seksualitet og mangfoldighed, men at der stadig er mange pædagoger, der ikke har den grundlæggende viden på området. Derfor vil den pædagogiske praksis få gavn af de guidelines, der kommer ud af forskningsprojektet og skal være en støtte for unge i deres identitetsdannelse.

Den viden, der bliver skabt i forskningsprojektet ’Normkritiske perspektiver i fritidspædagogikken’, bliver i løbet af de næste par år formidlet i tre rapporter, ved fyraftensmøder landet over for pædagoger, i artikler og i en podcast.

Forskerholdet består af fire ansatte fra VIA University College. Det er docent Marta Padovan-Özdemir, der er forskningsleder af Program for samfund og mangfoldighed i Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund samt Pia Rauff Krøyer, der er lektor ved Pædagoguddannelsen i Aarhus, Simon Nørgaard Iversen, der er adjunkt og ph.d. ved Læreruddannelsen i Silkeborg og Stine Del Pin Hamilton, der er lektor ved Pædagoguddannelsen i Viborg.

Relaterede artikler