Ny rapport afdækker kirkernes frivillige arbejde i Norden

Kirkerne har behov for at rekruttere flere frivillige til socialt arbejde. Ny rapport stiller skarpt på, hvad der skaber samhørighed, motivation og lyst til samskabelse.

Dansk Kirke

Kirkerne i Skandinavien påtager sig flere steder en mere aktiv rolle i forhold til at understøtte den samfundsmæssige samhørighed og indgå i samarbejde med andre civilsamfundsorganisationer og det offentlige.

På den baggrund har Menighedsplejen i Danmark over de seneste to år stået i spidsen for projekt ’Nordiske frivillige’, hvor aktive frivillige i kirker og tilknyttede organisationer i Danmark, Norge og Sverige har arbejdet med at udvikle og videretænke kirkens bidrag til nordisk samhørighed. Projektet er støttet økonomisk af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål.

Projekt ’Nordiske frivillige’ har blandt omfattet en række workshops og webinarer på tværs af de tre skandinaviske lande. Her har VIA University College og Det Nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) bidraget med faglige oplæg og hentet data til at udarbejde en rapport, der sammenfatter projektets resultater.

Rapporten fra VIA og VIVE er netop offentliggjort og indeholder analyser af fire temaer: 1. Udviklingen af den fælles nordiske samhørighed i det frivillige sociale arbejde i kirkerne. 2. Kirkefrivilliges motivationer. 3. Hvordan kirkefrivillige ønsker ledelse og koordinering af deres arbejde. 4. Hvordan der kan arbejdes med samskabelse.

Der er skabt varige netværk

Den spritnye rapport slår fast, at frivillige varetager en lang række opgaver i kirkerne i forbindelse med eksempelvis menighedsråd, korsang, dåb, konfirmationer, kirkegårdsvedligeholdelse, sociale arrangementer, besøgstjenester samt gennem fx spejderbevægelsen, væresteder og genbrugsbutikker. De frivillige indgår her i det lokale arbejde og spiller sammen med de ansatte en afgørende rolle for et levende lokalt miljø.

Rapporten med titlen ’Det frivillige kirkelige arbejde – Nordisk samhørighed, samskabelse og motivation blandt frivillige i Danmark, Sverige og Norge’ konkluderer i forhold til det tværgående arbejde, at der ikke hidtil har været et særligt stort kendskab mellem Danmark, Norge og Sverige. I projektet har de frivillige dog udvist stor interesse for at mødes og lære af hinanden, og der er blevet skabt varige netværk for sparring og ideudveksling. En særlig nordisk samhørighed er dermed vokset ud af projektet trods forskelle i organisering og trospraksis.

”Projektets resultater er vigtige for at forstå udfordringerne ved arbejdet med frivillige på tværs af Norden. Med projektet er der sat lys på nogle af de løsninger og handlemuligheder, der giver håb for kirkefrivillighed i fremtiden,” fremhæver Holger Højlund, der er konstitueret forskningschef ved Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund hos VIA University College.

Forskellig motivation efter alder

Hvad angår de frivilliges motivation til at bidrage med frivilligt kirkeligt arbejde, er der klare tendenser til, at den ældre generations kirkefrivillige på tværs af Norden oplever det frivillige engagement som en nødvendighed i forhold til et eksistentielt ejerskab til eget liv, som en anledning til at gøre en forskel i lokalområdet samt som en vej til at sikre sig demokratisk indflydelse. De ældre frivillige er klassiske frivillige med et stort engagement i både kirkeorganisation og aktiviteter. Det er også vigtigt for de ældre frivillige at opleve et værdifællesskab i kristendom, humanisme og kulturel mangfoldighed, at opleve fællesskab og samhørighed med andre, at gøre nytte med egne ressourcer og kompetencer samt at skabe resultater.

De unge frivillige er derimod især optagede af konkrete aktiviteter, projektforløb og fællesskaber med andre unge. De unge er, hvad man i forskningen kalder refleksive frivillige med et særligt socialt motiveret engagement og med fokus på enkeltaktiviteter. Og mange i de yngre generationer ser deres kirkelige engagement som en vej til at samle erfaringer og kompetencer til uddannelse og job.

”Dén viden er vigtig at have med, når de kirkelige fællesskaber skal rekruttere nye frivillige til opgaver, fællesskaber og frivilligt engagement. Fx viser projektet, at de ældre frivillige gerne vil engagere flere unge, og at det bedst kan lykkes ved at bemyndige de unge og give dem mulighed for selv at etablere ungefællesskaber på egne præmisser. Det er som ved al frivillighed vigtigt at få sat gang i en snebold, hvor unge inviterer andre unge. Fra forskningen ved vi, at intet andet virker så godt som at invitere personligt. Det gælder også de unge,” pointerer Holger Højlund.

En pointe fra den nye rapport er desuden, at det er vigtigt for de frivillige at modtage anerkendelse både fra hinanden og fra ansatte ved kirken samt at have klare rammer og samtidig en høj grad af indflydelse og selvledelse.

I forhold til samskabelse med eksempelvis kommuner fremhæver de frivillige, at de finder et ligeværdigt samarbejde afgørende. De frivillige ønsker at være med til at bestemme, hvad der skal samarbejdes om og hvordan. De frivillige er kritiske over for løsninger, hvor kommunen bestiller de frivillige til at udføre en opgave. Og de frivillige oplever nogle gange, at deres kristne tro er en barriere, fordi kommunerne ønsker værdineutralt samarbejde.

Tre anbefalinger fra VIA og VIVE

  1. I ledelse og koordinering af de frivillige bør der tages udgangspunkt i de konkrete frivilliges ønsker og behov, og det er væsentligt at matche de frivilliges motiver med de konkrete opgaver og fællesskaber samt at bemyndige de frivillige med indflydelse og mandat.
  2. I forhold til at engagere yngre frivillige er det væsentligt at skabe unge-fællesskaber på de unges præmisser og at invitere dem ind personligt, fx ved at spørge de unge, hvilke interesser de har.
  3. I forhold til samskabelse er der behov for fokus på synergi med den kommunale opgaveløsning frem for at forvente, at de frivillige vil løse opgaver for kommunerne. De frivillige vil gerne samarbejde med kommunerne, hvis det gennemføres ligeværdigt og på måder, hvor de ikke bliver et instrument for den kommunale opgaveløsning eller for at realisere besparelser. Her er det væsentligt, at der forud for et egentligt samarbejde bliver skabt kendskab til hinanden.

Kilde: Rapporten ’Det frivillige kirkelige arbejde – Nordisk samhørighed, samskabelse og motivation blandt frivillige i Danmark, Sverige og Norge’, udarbejdet af VIA og VIVE.

Yderligere oplysninger fås hos: 

Holger Højlund, konstitueret forskningscenter ved Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund hos VIA University College.
T: 22 35 23 26
E: hmeh@via.dk

Se rapporten ’Det frivillige kirkelige arbejde – Nordisk samhørighed, samskabelse og motivation blandt frivillige i Danmark, Sverige og Norge’, udarbejdet af VIA og VIVE, her: Rapport fra VIA og VIVE

Holger Højlund
  • Holger Højlund

  • Konstitueret forskningschef, docent
  • T: +45 22 35 23 26
Se profil på UC Viden

Relaterede artikler