I tilfælde af, at vi modtager flere ansøgninger end vi har studiepladser, bliver alle ansøgere rangeret efter nedenstående kriterier:
Relevant erhvervserfaring
Hvis du har relevant erhvervserfaring fx pædagogmedhjælper, pædagog, lærer, lærervikar, skolepædagog osv. vægtes erfaringen med i rangeringen af din ansøgning.
Relevant erhvervserfaring før din adgangsgivende uddannelse, skal være af minimum 3 sammenhængende måneder, med minimum 20 t/u.
Relevant erhvervserfaring under din adgangsgivende uddannelse, skal være af minimum 3 sammenhængende måneder, med minimum 5 t/u.
Relevant erhvervserfaring efter din adgangsgivende uddannelse, skal være af minimum 3 sammenhængende måneder, med minimum 30 t/u.
Praktikperioder under anden uddannelse fx fra pædagogisk assistent eller fra den adgangsgivende uddannelse, tæller ikke som erhvervserfaring.
Det er vigtigt, t du dokumenterer din erhvervserfaring, for at det kan vægtes med i rangeringen. Dokumentationen skal indeholde følgende:
- Navn og cpr-nummer
- Stillingsbetegnelse
- Periode og ugentlig arbejdstid
- Underskrift fra arbejdsgiver
Du kan med fordel benytte denne arbejdsgivererklæring.
Har du været ansat med et fast timetal, kan erhvervserfaringen også dokumenteres med første og sidste lønseddel. Hvis du har været ansat som tilkaldevikar uden faste timer, skal du uploade minimum 3 lønsedler i sammenhængende måneder, hvor der er tilstrækkeligt med timer. Kontrakter er ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvor længe du har været ansat. Et CV er heller ikke tilstrækkelig dokumentation.
Adgangsgivende uddannelse
Karakterer for udvalgte fag fra din adgangsgivende uddannelse. Alt afhængig af, hvilken uddannelse du har og hvilken bekendtgørelse beviset er udstedt efter, vægtes karakteren i følgende fag:
Lærer/meritlærer:
LU23 (bekendtgørelse 2023):
- Professionsprøven
- Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik
- Undervisningsfag 1 (dansk/mat/eng 50 ECTS)
LU13 (bekendtgørelse 2013 og 2015):
- Bachelorprojekt
- Elevens læring og udvikling (lærerens grundfaglighed)
- Undervisningsfag 1 (dansk/mat/eng 40 ECTS)
Pædagog/meritpædagog:
PU17 (bekendtgørelse 2017)
- Grundfaglighedes 2. kompetencemål (GK2)
- Specialiseringsdelens 1. kompetencemål (SK1)
- Specialiseringsdelens 2. kompetencemål (SK2)
PU07 (bekendtgørelse 2007)
- 1. årsprøven
- Pædagogik
- Bachelorprojekt