Emnebeskrivelse
"Digital dannelse kommer på skoleskemaet fremadrettet - men hvad vil det egentligt sige at være digitalt dannede?
I oplægget vil vi diskutere begreber som samtykke, hævnporno og grænser på nettet samt arbejde med trends fra digitale medier, heriblandt TikTok. Vi vil gennemgå casescenarier og diskutere de etiske overvejelser for de givne cases. Ydermere vil vi arbejde med kampagner mod deling digitalt krænkelsesmateriale og diskutere de virkemidler der anvendes samt hvorledes de påvirker modtageren. Afslutningsvist vil vi udforme et produkt med et budskab, vedrørende et af emnerne vi har diskuteret på dagen.
Læreruddannelsen går bredere end grammatik og ligninger - den indeholder etiske elementer og dagligdagsdilemmaer, hvilket jeg gerne vil vise eleverne gennem oplægget."