Mit job
Jeg arbejder som organisator i HK Privat Midtvest. Mit arbejde består primært i at organisere medlemmer i HK, at styrke HK ude på arbejdspladserne. En stor del af mit arbejde handler om relationer til medlemmer, til potentielle medlemmer og relationer til virksomheder og ledelser, så HK bliver en positiv medspiller for alle på arbejdspladsen.
En anden væsentlig del at mit arbejde er at få valgt tillidsrepræsentanter der, hvor der ingen er og spille tillidsrepræsentanterne gode der, hvor de er. Jeg arbejder også med eleverne på virksomhederne og er med til at sikre kvaliteten og relevansen på de skoleforløb eleverne har i deres praktiktid.
Mine overvejelser om studievalg
Jeg havde et ønske om at arbejde med jura, politik og organisation. Disse 3 punkter var overskriften på administrationsbacheloruddannelsen, og det tiltalte mig med det samme. Derudover var det en klar værdi for mig, at uddannelsen var praktisk funderet og havde en god blanding af teori og metode.