23-årige Emil læser til bygningsingeniør på VIA University College i Horsens. På sit 5. semester er han i praktik hos en af Danmarks Største entreprenørvirksomheder, Per Aarsleff. Det er ikke tilfældigt.
”Jeg er ikke god til bare at sidde stille. Så da jeg var færdig med gymnasiet, havde jeg 2 sabbatår, hvor jeg arbejdede som jord- og betonarbejder. Det vækkede min interesse for de forskellige processer i planlægningen og udførelsen af bygge- og anlægsprojekter. Derfor søgte jeg ind på uddannelsen til bygningsingeniør,” fortæller Emil på vej hjem fra en typisk arbejdsdag i praktik, som både byder på møder med samarbejdspartnere og ture ud til byggepladser.
”Med en praktikplads hos en entreprenørvirksomhed er der en god balance mellem at sidde på kontoret og at komme ud og se projekterne blive realiseret. Det passer mig rigtig godt. Og så er det i sær ved at komme ud og arbejde med de værktøjer, vi får i undervisningen, at man lærer at bruge dem”, forklarer han om sit valg af praktikplads og fordelene ved et praktikophold.
En hverdag med nye udfordringer hver dag
I sin praktiktid lærer Emil at arbejde med projektledelse. Det indebærer blandt andet at indhente tilladelser, have kontakt med myndigheder og koordinere med samarbejdspartnere. Samtidig kræver det også, at man er godt til at tackle uforudsete udfordringer.
”Hvis vores jord- og betonarbejdere støder på udfordringer, gælder det om at være hurtig til at finde på alternative løsninger, så projektet ikke går i stå. Det kan eksempelvis være rør og ledninger, som ikke ligger der, hvor tegningerne viser. Det betyder nogle gange, at vi må ændre vores planer undervejs”, fortæller Emil.
Klimatilpasninger, der gør en forskel
Blandt de projekter, Emil er involveret i, er etablering af regnvandsbassiner i Aarhus. De kan tilsammen rumme 17.000 kubikmeter regnvand og skal aflaste byens kloaker for at forhindre oversvømmelser, som følge af klimaændringer. I løbet af de seneste år har der nemlig været flere perioder med store mængder nedbør i forhold til tidligere.
”I kloakkerne deler vi rørene op, så vi kan skille spildevand og regnvand ad. På den måde kan man lede det rene regnvand ud i nogle store bassiner. Fra bassinerne bliver regnvandet så lige så stille ledt videre ud i naturen”, forklarer Emil og fortsætter:
”Det er fedt at arbejde med konkrete klimatilpasninger. Ikke alene kan vi forhindre, at der opstår oversvømmelser. Ved at separere rent regnvand og spildevand sparer man også en masse energi og dermed CO2, fordi vi skal rense meget mindre vand”.