Da Dennis Can Celik begyndte at se sig om efter noget nyt, stod det ikke skrevet nogen steder, at det skulle være bygningskonstruktør. Men efter mange år i håndværkerbranchen begyndte tanken om et arbejdsliv med flere muligheder at melde sig. I dag læser den 35-årige tidligere tømrer til bygningskonstruktør på VIA i Randers. Det har åbnet nye faglige døre og givet en hverdag, der passer til familien.
”Det fungerer. Det vil jeg sige,” lyder det kort og klart fra Dennis, når han skal sætte ord på studiet. Det er ikke forelæsninger og lange noter, der fylder mest i hans oplevelse af uddannelsen. Tværtimod.
Her er det praksis, der driver læringen frem.
”Vi sidder egentlig bare og arbejder direkte med det, lige efter vi har fået lidt undervisning i det i klassen. Og så er det bare afsted,” fortæller han.
Læring gennem praksis
Netop den tilgang er en af årsagerne til, at Dennis føler sig hjemme i uddannelsen. Den minder ham om noget genkendeligt fra håndværket: at man ikke kun kan tale sig til forståelse, men må prøve sig frem, lave fejl og lære af dem undervejs. Den erfaring kan han tage med sig fra byggepladsen ind i undervisningen, hvor der hurtigt skal omsættes teori til konkrete løsninger.
Det er også en del af bygningskonstruktøruddannelsens grundidé. På VIA arbejder de studerende med store og små byggeprojekter fra start til slut og lærer at projektere, planlægge, udføre og stå for driften af et byggeri. Undervejs får de indsigt i projektledelse og bruger digitale værktøjer i byggeriprocessen. På 5. semester skal de vælge retning som enten projekterende eller udførende bygningskonstruktør, og uddannelsen er bygget op over syv semestre med både praktik og bachelorprojekt til sidst.
Åben for nye retninger
For Dennis er det netop bredden i uddannelsen, der gør den interessant. Han kom ind på studiet med en forestilling om, at han måske ville ende i den udførende ende af byggeriet. Men undervejs er billedet blevet mere nuanceret.
”Jeg gik herind som udførende, men er blevet klogere og måske projekterende,” siger han.
Han er stadig ikke helt afklaret, og det er faktisk en del af pointen. For uddannelsen har åbnet hans øjne for, at man ikke behøver at låse sig fast på én rolle. Han kan se sig selv på en tegnestue, hos en producent eller i en funktion, hvor tegning, koordinering og kommunikation fylder mest. Samtidig ved han, at hans baggrund fra byggepladsen er en styrke, uanset hvilken retning han vælger.
”Jeg tror, det er meget vigtigt at prøve at være open-minded omkring det,” siger han. ”Ikke bare være tunnelsynet på et spor.”
Det er en holdning, som også passer godt til uddannelsens profil. Bygningskonstruktør er en uddannelse, der favner både det tekniske, det kreative og det koordinerende.
Bæredygtighed som en del af hverdagen
Også bæredygtighed fylder mere og mere i undervisningen, men ikke som enkle svar eller hurtige løsninger. For Dennis er det især kompleksiteten, der er blevet tydelig.
”Vi ved jo, at vi kan jo ikke lave noget bæredygtigt. Altså fuldstændig bæredygtigt. Der er ikke noget, der er bæredygtigt. Men vi kan jo prøve at gøre det så godt, vi kan,” siger han.
På studiet arbejder de blandt andet med cirkulær bæredygtighed, hvor materialer genbruges i kredsløb, og med LCA-beregninger, der vurderer et byggeris samlede klimaaftryk. Men det handler også om helt konkrete valg i hverdagen.
”Hvis man kan finde nogle langtidsholdbare materialer, som er slidstærke, så er det jo også bæredygtighed. Hvis du skal skifte et gulv hver tiende år, hvor er vi så henne?” siger han.
Samtidig oplever han, at der er en erkendelse af, at omstillingen tager tid – både i branchen og i undervisningen.
”Man bliver nødt til at lave en overgang til det her grønne byggeri. Det er jo ikke noget, der bare sker over night,” forklarer han og peger på, at Danmark stadig er blandt de lande, der går forrest med krav som LCA.
For Dennis er det netop det spændende: at være en del af en udvikling, hvor man ikke har alle svarene endnu, men er med til at finde dem og være et uddannelsessted der er med til at tage ansvar for fremtiden.
Randers gør hverdagen lettere
Valget af Randers som studieby har haft stor betydning for Dennis – ikke mindst fordi hverdagen også skal hænge sammen uden for studiet.
Med to børn på henholdsvis 2,5 og 5 år er fleksibilitet ikke bare en fordel, men en nødvendighed. Og her oplever han, at studielivet giver noget andet end håndværkerlivet.
”Det giver mig jo noget frihed til at hente lidt oftere og også gøre hverdagen nemmere for min kæreste,” fortæller han.
Hvor arbejdsdagen tidligere begyndte tidligt og var fastlåst, giver studiet en anden form for struktur.
”Jeg skal bare møde inden halv ni. Når man er vant til at møde klokken syv, så er det ikke så svært lige pludselig,” siger han med et smil.
Han beskriver det som en hverdag, hvor det faktisk er lettere at få familielivet til at hænge sammen.
En investering i fremtiden
Selvom skiftet fra tømrer til studerende har krævet tilvænning – ikke mindst økonomisk – er Dennis ikke i tvivl om, at det er det rigtige valg.
Han trives med den måde, undervisningen foregår på, og med de værktøjer, han arbejder i til daglig.
”Jeg kan godt lide at sidde og tegne i de her programmer, vi har. Bare sidde og hygge sig med det og spare lidt med nogle medstuderende,” fortæller han.
Samtidig har uddannelsen åbnet nye perspektiver for hans fremtid. Hvor han tidligere så sig selv på byggepladsen, overvejer han nu om en anden rolle kunne være det rigtige. Heldigvis har han stadig tid til at finde ud af det.
Drømmen er ikke nødvendigvis én bestemt titel, men at blive en del af noget større.
”Drømmen er jo nok at være med i nogle spændende byggerier. Og være i et godt firma, hvor der bliver sat pris på gode arbejdsforhold – og måske også gøre en forskel,” siger han.
Og til andre, der overvejer at tage springet, er hans råd klart – også selvom det kan føles som et stort skridt:
”Man kan godt tvivle lidt på sig selv. Men der er jo ikke nogen, der sætter ens begrænsninger. Det er jo dig selv,” siger han og fortsætter:
”Hvis man er sikker, så skal man bare gøre det. Og ikke vente for lang tid.”