Jeg valgte at læse til bygningskonstruktør, fordi jeg gerne ville gå i dybden med bygningers konstruktion. Michelle Fischer Dinsen
Mit studie
Jeg valgte at læse til bygningskonstruktør, fordi jeg gerne ville gå i dybden med bygningers konstruktion. Det interesserer mig mere end udtrykket på bygningen.
Jeg valgte at læse i Holstebro, fordi der er godt studiemiljø og meget samarbejde i grupper. Man kan altid få hjælp fra hinanden også fra de forskellige årgange og fra underviserne.
Uddannelsen er bred og strækker sig over mange fag fx det juridiske, materialelære og konstruktioner, som vi binder sammen i projekter hvert semester.
Projektarbejde
Det fedeste ved uddannelsen er, at vi samarbejder om projekter. Jeg er i en gruppe med tre andre, der alle har en håndværksmæssig baggrund, og jeg har selv en gymnasial baggrund.
Vores forskellige baggrunde gør, at vi kan komme med vores forskellige input, viden og hjælpe hinanden, så vi sammen kan skabe et godt projekt.
Gode råd
- Hvis du overvejer studiet, så spring ud i det. Uanset om du er mand, kvinde, håndværker eller student
- Tro på dig selv, når du søger viden og samarbejder i gruppen
- Brug tiden fornuftigt både i gruppen og individuelt
*Michelle blev færdiguddannet bygningskonstruktør i 2022 og arbejder nu som projektansvarlig ved VEMByg.