Da Rasmus Grønlund satte de første streger til familiens nye hus, eksisterede det kun som en model på en computerskærm.
I dag står huset færdigt på en grund tæt på Hobro, hvor han og familien har slået sig ned tæt på familie, venner og de omgivelser, han er vokset op i.
For den tidligere tømrer blev projektet en daglig påmindelse om, hvorfor han valgte at tage tilbage på skolebænken.
– Det er noget af det fedeste ved faget. Da jeg tegnede huset, havde jeg det kun som en 3D-model på skærmen. Ni måneder senere stod det der. Det var vildt, siger han.
Oplevelsen rammer meget godt essensen af det, han holder mest af ved jobbet som bygningskonstruktør. At se noget bevæge sig fra tanke til tegning og videre ude i virkeligheden.
I dag arbejder han som projektleder hos F1 Arkitekter i Hobro, men vejen dertil begyndte ude på byggepladsen.
En skade ændrede planerne
Rasmus blev uddannet tømrer i 2014 og arbejdede i flere år i faget. Han nød håndværket, det fysiske arbejde og følelsen af at skabe noget konkret.
Men en skulderskade ændrede planerne. Han begyndte at overveje, om kroppen kunne holde til et helt arbejdsliv som håndværker. Derfor søgte han ind på bygningskonstruktøruddannelsen.
Selvom han kom med flere års erfaring fra byggebranchen, blev han overrasket over, hvor bred uddannelsen faktisk er.
– Jeg troede egentlig, at vi skulle tegne huse og lære om materialer. Men så skulle vi også arbejde med energiberegninger, statik og en masse andre ting, som jeg slet ikke havde tænkt over.
Samtidig oplevede han, hvordan holdene blev sammensat af studerende med vidt forskellige baggrunde. Nogle kom direkte fra gymnasiet, mens andre, ligesom ham selv, havde erfaring som håndværkere.
– Alle ville gerne have en håndværker i gruppen. Men omvendt havde vi også brug for nogen, der var gode til rapporter, præsentationer og de digitale værktøjer. Vi lærte virkelig meget af hinanden.
Byggebranchens oversætter
I dag bruger han netop den brede forståelse i sit arbejde hos F1 Arkitekter.
Som projektleder arbejder han i spændingsfeltet mellem kunder, myndigheder, rådgivere og entreprenører. På nogle projekter skal der koordineres med landmålere og geologer, på andre med ingeniører eller kommunale sagsbehandlere.
Samtidig har han ofte flere projekter kørende på én gang.
– Jeg plejer at sige, at jeg er koordinator. Jeg skal have alle brikkerne til at passe sammen.
Noget af det, han bedst kan lide ved rollen, er netop samarbejdet mellem forskellige fagligheder.
– Jeg tror også ofte, at bygningskonstruktøren er byggebranchens oversætter. Vi ved lidt om det hele og kan hjælpe folk med at forstå hinanden.
Det betyder også, at arbejdsdagene sjældent er ens. Nogle dage bruges foran skærmen med projektering og modeller, mens andre dage byder på møder, byggepladsbesøg eller dialog med kunder.
Ifølge Rasmus er det en af uddannelsens største styrker.
– Du kan jo gøre næsten lige, hvad du har lyst til. Du kan arbejde med projektledelse, byggeri, projektering eller noget helt fjerde. Der er virkelig mange muligheder.
Praktikken viste vejen
Under uddannelsen kom Rasmus i praktik hos tømrerfirmaet JDH Byg i Aarhus. Det blev et vigtigt skridt på vejen mod karrieren som projektleder.
Her oplevede han for første gang forskellen på undervisningens cases og virkelighedens projekter.
– På skolen arbejder man med opgaver, men i praktikken arbejder man med rigtige mennesker og rigtige projekter. Man står med et helt andet ansvar - det lærer man enormt meget af.
Praktikopholdet hjalp ham også med at finde sin faglige retning.
Mens mange af hans medstuderende med håndværkerbaggrund blev tiltrukket af byggepladserne og den udførende del af branchen, fandt han ud af, at han gerne ville arbejde med projektering og koordinering.
– Jeg oplevede glæden ved at være med til at udvikle projekterne og få tingene til at hænge sammen. Og samtidig var jeg også bevidst om, at jeg ikke var fanget. Med min baggrund kunne jeg komme tilbage ud på byggepladsen, hvis jeg en dag fik lyst til det.
Kort efter endt uddannelse flyttede han og familien tilbage til Hobro-egnen. Her opstod muligheden for at blive en del af F1 Arkitekter, hvor han siden har arbejdet med både små og store projekter.
Giver erfaringerne videre
I dag er cirklen på mange måder sluttet.
Rasmus har meldt sig som mentor på bygningskonstruktøruddannelsen i Randers, og i virksomheden er han også med til at tage imod praktikanter.
Han ser det som en mulighed for både at hjælpe de studerende og selv holde sig skarp.
– Jeg havde nogle rigtig gode mennesker omkring mig, da jeg selv var praktikant. Det vil jeg gerne give videre.
Samtidig oplever han, at samarbejdet går begge veje.
– De studerende kommer med den nyeste viden fra uddannelsen, og vi kan give dem erfaring fra branchen. Det er en rigtig god kombination.
Han var også med, da uddannelsen afholdt karrieredag i Randers, hvor virksomheder og studerende kunne møde hinanden. Arrangementer som det er med til at styrke forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsmarked, mener han.
Det bedste er stadig at se resultatet
Selvom koordinering og projektledelse fylder meget i hverdagen, er det stadig det færdige resultat, der giver den største tilfredsstillelse.
Blandt de projekter, han er særligt stolt af, er ombygningen af Hobro Biograf, hvor han var med til at følge projektet fra start til slut.
Senere sad han selv i salen sammen med sin søn.
– Han spurgte, om jeg havde bygget den. Så måtte jeg forklare, at nogle gode lokale håndværkere havde bygget, og jeg havde været med til at tegne – eller projektere - den. Det synes han heldigvis også var sejt.
Den oplevelse minder ham om følelsen, da familiens eget hus gik fra model til virkelighed.
For selvom arbejdet ofte foregår foran en skærm eller rundt om et mødebord, handler det i sidste ende om noget meget konkret.
– Det er det, jeg synes er mega fedt ved jobbet. At hjælpe andre med at få deres idéer gjort til virkelighed.