Jeg har også en stor interesse for arkitektur. Men da jeg mener, at arkitekter har en mangel på byggeteknisk viden, valgte jeg at starte med bygningskonstruktør. Efterfølgende har jeg mulighed for at kunne læse til arkitekt eller tage en master i arkitektur.

Når der er ferie fra studiet, rejser jeg til højderne for at stå på ski. Jeg har tidligere boet i Schweiz, hvor jeg stod på ski og gik på gymnasium. Hvis ikke der er nok sne, er jeg en passioneret dykker og rejser rundt i verden med min kæreste og backpacker.
Jeg er meget aktiv i det sociale studiemiljø, og jeg har været både næstformand og formand i De Studerendes Råd.