Livet tog en drejning for 36-årige Søren - nu læser han til bygningskonstruktør 

Uden tøven fortæller lægen Søren, at han omgående skal stoppe med sit arbejde. Søren er ikke en mand af få ord. Men lige netop når det gælder dette kapitel i hans liv, leder han længere end vanligt efter ordene. Det skyldes, at for Søren var det at være murer ikke bare et arbejde. Det var en del af hans identitet.

Som 36-årig og far til to børn skifter Søren livsbane og vælger at søge ind på bygningskonstruktøruddannelsen. I dag, et år efter Søren lagde murerfaget bag sig, læser han til bygningskonstruktør på første semester som en del af det allerførste hold på campus i Randers.

Et nyt liv som studerende

Selvom tanken om at vende tilbage som studerende virkede fremmed for Søren, kastede han sig ud i det: "Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være studerende igen, men det er både udfordrende og spændende."

Den fleksible hverdag på studiet gør det samtidig lettere for Søren at balancere livet som far:

"Vi har to dage om ugen til selvstudie, hvor jeg selv kan vælge, om jeg vil sidde på campus eller arbejde hjemmefra”.

Han har også fundet ud af, at studiet indeholder nogle af de samme elementer fra murerfaget, men også helt ny læring:

”Kommunikationen mellem bygherre, kunden og håndværkerne er stadig en vigtig del af at være bygningskonstruktør. Nu rådgiver jeg dog endnu mere, end jeg gjorde tidligere, og det kan jeg godt lide”.

Fra mursten til SU og computerkursus

Som murer har Søren gennem sit liv tjent rigtig godt; derfor var det også en stor omvæltning at skulle på SU. Men til hans store overraskelse, sidder han nu med en følelse af, at det burde alle prøve:

Det var ikke kun økonomien, der var en omvæltning for den 36-årige Søren. Han stod også overfor en helt ny udfordring – at bruge en computer. Efter mange år væk fra tastaturet dedikerede han mange timer til at forbedre sine computer-skills:

"I dag føler jeg en ro, når jeg sidder med det," fortæller han.

Søren fremhæver også sine studiekammerater, som har været en stor hjælp: "De er altid klar til at hjælpe mig med alt det der 'computerværk'," siger han, imens han smiler.

Et hold med plads til forskelligheder

Søren læser på et hold, hvor aldersforskellen spænder fra 18 til 48 år, og det er netop én af de ting, han virkelig sætter pris på ved sin uddannelse. Når han sætter sig ved et bord, kan han ende i gruppe sammen med en nyudklækket student, en præst, en VVS’er og en tidligere gymnasielærer:

”Alle bringer hver sin erfaring med sig på holdet. Der er så mange forskellige perspektiver på tingene, og måder at gribe dem an på,” fortæller han og fortsætter: ”Det kan for eksempel være et hus – det er ikke alle, der ser det på samme måde. Det gør det både sjovt og spændende at undersøge i fællesskab”.

Koblingen mellem teori og praktiske opgaver

Søren understreger også vigtigheden af et godt miljø på holdet: ”Ligesom på en arbejdsplads synes jeg, det er vigtigt, at man kan være åben, hvis man har en dårlig dag. Det er der plads til på holdet”.

Undervisernes tilgang til undervisning har også gjort stort indtryk på Søren: "Jeg kommer som en lidt firkantet murer til et helt nyt univers. Men i stedet for at fortælle mig, hvordan tingene er, giver de mig opgaver, så jeg selv kan undersøge og forstå det”.

Særligt koblingen mellem teori og praktiske opgaver passer Sørens temperament rigtig godt.

Drømme om fremtiden

Selvom Søren først skal i praktik på sjette semester, er han allerede begyndt at gøre sig tanker om fremtiden. Med sit netværk fra murerbranchen har han gode muligheder for at finde relevante praktikpladser:

"Jeg skal snart skrive min første ansøgning nogensinde. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med alt det, jeg har lært, selvom der stadig er tre år tilbage."

Drømmen for fremtiden er ikke helt fastlagt, men alligevel håber Søren på at opbygge en solid karriere, og få et godt ry i sin nye branche. Han drømmer også om at købe et hus, når økonomien igen tillader det.

"Jeg tager tingene, som de kommer," siger Søren med ro i stemmen. ”Vigtigst af alt ønsker jeg mig, at mine børn får en god fremtid”.