Book en rundvisning og oplev den nyopførte Campus Horsens

Kom med på en rundvisning og oplev VIA University Colleges nye campus i Horsens, som ligger i direkte relation til banegården og byens rekreative rum. Kom helt tæt på det nye uddannelsesmiljø og nyd udsigten fra øverste etage af innovationshuset.

Book en rundvisning

Campus Horsens er tegnet af arkitekt C.F. Møller og rummer 27 forskellige uddannelser samt forskningscentre, og i alt 2.900 studerende og 350 medarbejdere har sin daglige gang på campus.

På en to timers rundvisning giver vi jer et indblik i de topmoderne uddannelsesfaciliteter fordelt på 27.000 m2. Campus Horsens er udformet som tre forbundne bygninger i fire og fem etager samt en mindre bygning i to etager indeholdende laboratorier og værksteder. Dertil kommer et 16-etagers innovationshus, hvor VIA holder til på de nederste otte etager. På de øverste otte etager på i alt 5.000 m2 holder blandt andre Construction Center Denmark til, som VIA og Insero driver i samarbejde. Der vil under rundvisningen være mulighed for at nyde udsigten over Horsens by fra toppen af innovationshuset.

I kommer desuden til at opleve de lækre loungeområder og kantinen, og så fortæller vi gerne om udlejningsmulighederne, hvis det har interesse. Vi giver jer naturligvis også et indblik i kunstværkerne, der skal skabe glæde og oplevelser for alle husets brugere. 

I kan tilmelde jer som gruppe eller enkeltperson nederst på denne side (max 30 personer pr. rundvisning). Adressen er: Banegårdsgade 2, 8700 Horsens.

Har I spørgsmål til rundvisningerne eller til tilmeldingsdelen, kan I kontakte Hans Hansen, haha@via.dk. Klik på tilmeldingslinket nedenfor for at tilmelde jer. Der kommer flere rundvisningsdatoer i 2022.