Mød Mathilde, som læser Pattern Design

Hun var ikke helt sikker på, hvad hun skulle efter gymnasiet, indtil hun faldt over uddannelsen i Pattern Design. Læs med her, hvor Mathilde fortæller om sit uddannelsesvalg og hverdagen på studiet.

Billede af Pattern Design-studerende, Mathilde, med Campus Herning i baggrunden

Da Mathilde Jul Nielsen skulle vælge linje på sin efterskole, havde hun egentlig valgt Klassisk kunst som sin første prioritet. Men i stedet endte hun på skrædderi-linjen. Det viste sig at være held i uheld, for her fik hun øjnene op for dét at konstruere og sy tøj.

“Jeg kunne rigtig godt lide det med at konstruere og starte fra bunden med et stykke tøj. Og så holdte jeg fast i det som en hobby efter efterskolen. Jeg havde to sabbatår efter gymnasiet fordi, jeg nok ikke helt vidste, hvad jeg gerne ville. Egentlig havde jeg overvejet Fashion Design, men jeg syntes ikke helt det var mig. Og så var det, at jeg faldt over en reklame for Pattern Design. Jeg vidste faktisk ikke, at man kunne uddanne sig til konstruktør, men da jeg læste om uddannelsen blev jeg overbevist om, at det var det, jeg skulle,” fortæller Mathilde og uddyber:

“Det er et kreativt fag, som kombinerer teori, klasseundervisning og så det at lave noget med sine hænder. Samtidig kommer vi også ud og ser branchen. Det er fedt, for virkeligheden er nogle gange lidt anderledes end klasselokalet. Derudover har de gode jobmuligheder også betydet noget for mit studievalg”.

Vi skal altid tage stilling til bæredygtighed i alle vores projekter. Og der er mange måder, man kan arbejde med det på.

<span style="font-size: 12px;">Mathilde Jul Nielsen, Pattern Design-studerende</span>

Tøjbranchens svar på en ingeniør


Som Mathilde nævner, er der gode muligheder for at finde et job som pattern designer (konstruktør). De er nemlig uundværlige, når det kommer til at udvikle tøj og derfor også efterspurgte i branchen. Men hvordan forklarer man, hvad en konstruktør laver?

“Jeg plejer at sammenligne det med noget som folk kender. F.eks. arkitekter og ingeniører. En arkitekt tegner et hus, og så kigger ingeniøren på det og finder ud af, hvor mange bærrene stolper der skal være og så videre. På sammen måde kigger jeg en på en tegning fra en designer og finder ud af, hvordan jeg får tøjet til at sidde godt og hvilke informationer som fabrikken, der skal producere det, har brug for,” siger Mathilde.

Som konstruktør er det altså vigtigt at have indblik i kroppen, måden vi bevæger os på og forskellige materialer. Den viden opbygger de studerende i løbet af studiet.

“Vi arbejder meget med projekter. Når vi starter et projekt op, får vi typisk noget teori om beklædningsgenstanden og historien bag. Løbende i projektet kommer der så nogle dage, hvor vi lærer om, hvad man skal være særlig opmærksom på, samtidig med at vi udvikler på vores produkter. Lige nu arbejder jeg f.eks. på et projekt med en herrejakke. Her har vi fået nogle krav til produktet. Og så arbejder vi med det i et par uger, hvor vi både har vejledning og selvstudie, forklarer Mathilde og fortæller, at projekterne også løbende har deadlines for aflevering. 

“Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at man ikke er presset nogle gange. Men det er også sjovt. Når vi er flere, som har nogle sene aftentimer i systuen, bestiller vi noget mad og hygger med det på skolen. Og så er det jo også lidt op til dig selv, hvor store krav du stiller til dig selv, og hvor avanceret du laver dine produkter. Jeg synes, det er fedt, at vi kan fordybe os i ét projekt ad gangen og have fuldt fokus på det, fordi der ikke er 10 andre fag, som vi også skal koncentrere os om. Og så er det sjovt at tænke på, at mine lektier er at sy. Mine lektier er noget, som jeg ser frem til at lave”.

 

Flere funktioner og flere veje at gå


Når man som konstruktør er den, der får tøjet til at sidde godt, er man også med til at sørge for, at forbrugerne bliver glade for tøjet og bruger det i lang tid. På den kan man altså være med til at bidrage til en mere bæredygtig tilgang til tøjproduktion og -forbrug. Men god pasform er slet ikke den eneste måde, som de studerende på Pattern Design arbejder med bæredygtighed på.

“Vi skal altid tage stilling til bæredygtighed i alle vores projekter. Og der er mange måder, man kan arbejde med det på. Du kan arbejde med holdbarheden af et produkt i forhold til måden, det er syet sammen på. Du kan arbejde med stofudnyttelse, så der er mindst muligt spild, når mønsterdelene bliver skåret ud. Du kan træffe bæredygtige materialevalg. Og du kan give tøjet flere funktioner. F.eks. udviklede jeg en jakke, med aftageligt for i min afsluttende opgave på designteknolog. Så du kunne bruge jakken med og uden foret - og foret kunne du bruge for sig selv som vest. På dén måde havde jakken tre funktioner i én,” fortæller Mathilde.

Netop funktion er noget, som Mathilde har særlig erfaring med. I sin første praktik fik hun nemlig plads hos virksomheden Viking, der blandt andet udvikler dragter til brandfolk. Her fik hun indblik i arbejdsgangene for konstruktører, der arbejder med funktionel beklædning. Og netop praktikophold er noget af det, hun fremhæver som en fordel ved uddannelsen - også i forhold til at blive klogere på sin fremtid. 

“Jeg ved, at jeg synes, at funktionel beklædning er spændende. Men jeg overvejer, om jeg skal prøve noget i modebranchen, næste gang jeg skal i praktik. For at se, om det også kunne være spændende. På den måde er praktikopholdene rigtig gode til at give dig en idé om, hvad du gerne vil efter uddannelsen”.

Mød flere studerende og færdiguddannede