Design og business (1,5-årig top-up)

Tag en professionsbachelor i Design og business og få arbejde i mode- og livstilsbranchen! Du kan gøre karriere som fx designer, indkøber, retail manager eller inden for kommunikation, branding eller konceptudvikling. På Design og business har du mulighed for at specialisere dig inden for 8 design- og businessretninger.

Type

Professionsbachelor

Varighed

1,5 år

Studieby

Herning eller Aarhus

Studiestart

August

Praktik

10 uger

Kom til virtuelt åbent hus den 1. juni

Vidste du, at 8 ud af 10 afklarer deres studievalg til åbent hus? Den 1. juni kan du møde VIAs uddannelser til virtuelt åbent hus.

Om design og business-uddannelsen

  • Når du søger om optagelse på uddannelsen skal du vælge, hvilket speciale du søger og efterfølgende løse den optagelsesprøver, der knytter sig til specialet.  Ansøgningsperioden starter den 1. februar. Der er ansøgningsfrist til uddannelsen den 15. marts kl. 12.00. Du søger ind ved at følge linksne herunder. 

    • Søg ind i Aarhus (klik her)
      • Fashion Design
      • Visual Communication Design
      • Retail Design og Business
      • Branding og Marketing Management
      • Purchasing Management
      • Entrepreneurship and Innovation
    Du kan læse mere om de specifikke optagelseskrav, ansøgningsskema, specialevalg og optagelsesprøven her

    NB: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere! 

    Læs mere

  • Design og Business opbygning

    Hvor designteknologuddannelsen giver dig gode redskaber og en grundlæggende indsigt i mode- og livsstilsbranchen, får du på overbygningen mulighed for at fordybe dig i dit valgte speciale.  

    Uddannelsen er bygget op omkring:

    • fællesprojekter for alle specialer på Professionsbachelor i Design og Business
    • specialedel
    • valgfag
    • virksomhedspraktik
    • afsluttende bachelorprojekt 

    Læs mere om indhold og fag i studieordningen for uddannelsen

    Du kan læse mere om vores engelsksprogede uddannelse her 

    Studieform

    På overbygningen er undervisningen projektorienteret med hovedfokus på dit speciale.  

    Fællesprojekterne på studiets 5. og 6. semestre sikrer, at samarbejdet mellem design og business forsætter, så du får dybere indsigt i dine kommende kollegers fagområder. Du oplever derfor allerede på studiet, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde for at realisere en idé. 

    Studiet er en kombination af teori, vejledning og selvstudium. Det er derfor en forudsætning, at du er moden til at kunne arbejde selvstændigt i længere projektforløb. 

    Fællesprojekter

    Projekterne i disse moduler er for alle professionsbachelorspecialer og tager udgangspunkt i et samarbejde mellem design og business. Opgaverne løses i fællesskab, og målet er at styrke samarbejdet mellem de kreative interesser og forretningsdelen samt at nå frem til et resultat, der kan realiseres i den virkelige verden.

    Specialedel (bunden studieretning)

    Specialedelen består af fag og projekter, der centreres omkring det valgte speciales kerneområder. Læs mere under de enkelte specialer. 

    Valgfag

    Valgfaget giver dig mulighed for at supplere fællesdelen og specialedelen med et fag, som du vælger ud fra din primære interesse.

    Virksomhedspraktik

    På 6. semester kommer du i virksomhedspraktik i 9-12 uger. Praktikken giver dig indsigt i dit specialeområde, erhvervserfaring og udbygger dit netværk i branchen. Mange studerende vælger at tage praktikken i udlandet, hvor vi samarbejder med en lang række anerkendte virksomheder.

    Afsluttende bachelorprojekt

    Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som du selv formulerer. Du får 9 uger til at arbejde med projektet, og herefter skal du til mundtlig eksamination. Efter endt uddannelse kan du kalde dig Professionsbachelor i Design og Business.

    Se tal og fakta om uddannelsen

  • Uddannelsen er en del af VIA Design & Business. Med ca. 1400 danske og internationale studerende er VIA Design Skandinaviens største design- og businessmiljø inden for forskning og uddannelse rettet mod møbel-, mode- og livsstilsbranchen.

    Tilflytter/boligmuligheder

    Som studerende i Herning har du mange forskellige muligheder for at bo både godt og billigt.

    Du kan vælge at bo i Birk College (Studenterbyen), der kun ligger få minutter fra Birk Centerpark. Her er der cirka 250 ungdomsboliger i forskellige størrelser og priser.

    Du kan også vælge at bo i Tietgensgade i Herning midtby. Området består af 84 ungdomsboliger.

    Begge boligområder er meget populære. For nærmere information og venteliste kontakt:

    Du kan også finde andre gode og billige ungdomsboliger rundt om i Herning og omegn.

    Studiemiljø i Herning

    Vi ligger midt i et af Hernings mest inspirerende områder - Birk Centerpark.  Her er fyldt med atmosfære, imponerende kunst og arkitektur. Skolens nærmeste nabo er museerne HEART og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, som studerende har gratis adgang til - sammen med Textilforum (i Herning centrum) som er center for tekstilindustri og design.

    Vi lægger vægt på at have et godt studiemiljø, og kun i få af døgnets timer er her helt stille. Når et projekt er blevet altopslugende, eller en afleveringsfrist nærmer sig, bliver de små timer også ofte taget i brug. Derfor er der næsten altid studerende på campus, som med sine godt 1400 danske og internationale unge også har et udpræget internationalt miljø. Vores afdeling i Herning er fordelt på fem smukke bygninger, hvor alle undervisningslokaler og værksteder er udstyret med den nyeste teknologi.

    Læs mere om Herning som uddannelsesby her

    Studiemiljø i Aarhus

    I Aarhus arbejder vi på at skabe et levende, målrettet og kreativt studiemiljø på vores nye campus centralt i Aarhus C.

    Aarhus er historisk set Danmarks næstældste by og samtidig landets yngste målt på indbyggernes gennemsnitsalder. I Aarhus studerer mere end 40.000 unge. I Aarhus mødes det nye og det gamle, det trendy og det historiske. Som ung er her masser at opleve: Shopping i verdensklasse, hyggelige caféer, den smukke natur ved strand og skov og så selvfølgelig nattelivet. Aarhus er også et knudepunkt for kunst og kultur.

    Læs mere om VIA Campus Aarhus C

    Læs mere på visitaarhus.com

  • Praktikforløbet er placeret på 6. semester og varer ca. 10 uger. Praktikken tilrettelægges, så du får et dybdegående kendskab til dit specialeområde.

    I dialog med virksomheden formulerer du en problemstilling, som både skal danne grundlag for dit arbejde i virksomheden samt den praktikopgave, du skal aflevere bagefter. 

    Mulige praktiksteder

    Nedenfor ser du eksempler på virksomheder, der har haft praktikanter fra uddannelsen:

    • Bruuns Bazar
    • Aller Media
    • H20 Sportswear
    • DK Company
    • Bestseller
    • House Doctor
    • Minus
    • Han Kjøbenhavn
    • Kopenhagen Fur
    • Headstart Fashion
    • Says Who

    Det er en hovedregel, at du selv skal finde en praktikplads, men vores praktikkoordinator hjælper dig gerne med forslag og kontakter.

    Du får SU under dit praktikophold.

  • Som studerende får du mulighed for at give din uddannelse en international profil - uanset om du læser på én af de danske design- og businessuddannelser. 

    Mode og livsstilsbrancherne er internationale, og du bliver derfor klædt på til at kunne agere internationalt efter endt uddannelse. 

    Studieophold i udlandet 

    Du kan tage et semesters studieophold i lige netop det land i verden, som du ønsker. Den branche, du har valgt, arbejder globalt, og derfor er et studieophold i udlandet oplagt. Udlandsophold forlænger ikke din uddannelse, og du kan tage din SU med. 

    Vi samarbejder med en række udenlandske universiteter, så du har mange muligheder for at blive international udvekslingsstudent. 

    Praktik i udlandet

    Du har også mulighed for at tage dit obligatoriske praktikophold i udlandet. Du får sproglige og interkulturelle kompetencer, som du kan bruge i din fremtidige karriere. Samtidig får du mulighed for meget tidligt i din karriere at skabe et internationalt netværk, som du højst sandsynligt kommer til at bruge i fremtiden. 

    Praktikopholdet foregår blandt andet i private og offentlige virksomheder og varer typisk 9-12 uger. 

    Studieture 

    Undervejs i studierne får du mulighed for at komme på tematiserede studieture. 

    Hvad enten turen går til danske eller udenlandske storbyer, bliver du præsenteret for virksomheder inden for mode- og livsstilsbranchen og får oplevelser og viden, som du kan bruge i din fremtidige karriere.

  • Studievejledning

    Find den studievejleder, som sidder inden for det område, som du har spørgsmål til:

    Træffetid: Mandag til torsdag kl. 8:00 til 16:00 og fredag kl. 8:00 til 15:00

    Elsebeth Quvang
    Studievejleder og vejleder i specialpædagogisk støtte (SPS)
    +45 87 55 05 34
    design.info@via.dk

    Søren Rosted Bang
    Studievejleder og praktikpladskoordinator
    +45 87 55 05 60
    design.info@via.dk

    Anne-Louise Degn Hansen
    International Studievejleder
    +45 87 55 05 48
    design.info@via.dk

    Solveig Fløe
    Studievejleder og vejleder i SU
    +45 87 55 05 32
    design.info@via.dk

    Du kan også stille spørgsmål til os på vores facebook side

    Uddannelsen

    VIA Design
    Birk Centerpark
    DK-7400 Herning

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

    VIA Design
    Ceresbyen 24
    DK-8000 Aarhus C

    T: +45 87 55 05 00
    E: herning@via.dk

     

Mød studerende og færdiguddannede

Se de studerendes projekter

Se fashion designernes kollektioner

De studerende fra specialeretningen Fashion Design afslutter deres uddannelse med at udvikle deres egen kollektion.
Se udvalgte kollektioner

Se furniture designernes møbler

Hvert år deltager studerende fra specialeretningen Furniture Design på møbelmesser i Milano og Stockholm. Her udstiller de møbler, som de har arbejdet på op til messerne.
Se de studerendes møbler

Se film om det tværfaglige projekt i 2019

På første semester af top-up uddannelsen i design og business samarbejder studerende fra alle specialeretningerne hvert år om et projekt med brands fra mode- og livstilsbranchen. I 2019 var det FDB Møbler og SELECTED.
Se filmen om projektet

Se film om det tværfaglige projekt i 2018

På første semester af top-up uddannelsen i design og business samarbejder studerende fra alle specialeretningerne hvert år om et projekt med brands fra mode- og livstilsbranchen. I 2018 var det H&M og IKEA.
Se filmen om projektet

Se film om det tværfaglige projekt i 2017

På første semester af top-up uddannelsen i design og business samarbejder studerende fra alle specialeretningerne hvert år om et projekt med brands fra mode- og livstilsbranchen. I 2017 var det Bolia og RAINS.
Se filmen om projektet