Når vi er i praktik, får vi mulighed for at lære mere og teste, hvilke veje karrieren kan tage, alt efter hvilke samarbejdspartnere man vælger. Såvel store som små virksomheder kan give en den unikke mulighed for rent faktisk at arbejde med, det man læser til.
Mine råd til dig, der overvejer designuddannelsen
Opsøg og grib de chancer, du får både på og uden for skolen. Jeg har for eksempel gået på sommerskole i Milano, været 3 måneder i praktik i
Indonesien og udstillet på designmesser i ind- og udland.
Sørg for at være engageret i studiet fra dag et. Mit engagement i studiet og projekter har fx givet mig muligheden for at være ambassadør for skolen. Jeg holder foredrag, underviser, koordinerer større
udstillinger og receptioner.
Jo mere engageret du er, jo mere får du også ud af uddannelsen!
Mine fremtidsdrømme
Jeg drømmer om at påvirke omgivelserne på samme måde som tidligere designere har bevist er muligt.
Ved siden af mine studier har jeg etableret en selvstændig møbelvirksomhed, og mit mål er at udfordre den designindustri vi ser i dag og måden, vi opfatter og forholder os til design på.
’Refurning reality’ ’remøblere realiteten’, er målet med mit arbejde og grundlaget for min virksomhed, Jochimsen. Jeg ønsker at designe for udviklingens skyld, udfordre traditionerne for hvad møbeldesign er og kan være, ud fra en rebelsk tankegang.