Annie elsker bredden og tværfagligheden på Global Business og Teknologi

Annie Mikkelsen havde aldrig hørt om uddannelsen Global Business og Teknologi på VIA, da hun ved et tilfælde faldt over den på nettet. Efter at have besøgt uddannelsen til åbent hus, valgte hun at søge ind, da hun med netop denne uddannelse så muligheden for at forene sin interesse for sprog, kultur og business med en teknisk og tværfaglig uddannelse. 

Annie studerer Global Business Engineering

25-årige Annie læser på 5. semester på Global Business og Teknologi på VIA. En ingeniøruddannelse har ikke altid ligget i kortene for hende, men mulighederne for at koble det tekniske med et fokus på sprog og business-fag, var hvad overbeviste hende om at søge ind på uddannelsen. ”Jeg var meget i tvivl om, hvilken uddannelse, jeg skulle vælge. Jeg overvejede flere uddannelser med et business-præg, og jeg tror valget faldt på netop Global Business og Teknologi, da jeg her fik den bredeste portefølje af fag og kompetencer, og jeg så muligheden for at bruge det spanske, som jeg har opbygget gennem min tid på handelsskolen og i mine sabbatår.” siger Annie. 

Mulighed for skabe din helt egen profil

”Det er super tiltalende for mig, at jeg har mulighed for at præge min uddannelse så meget. Jeg drømmer om at bruge mine spanskkundskaber, og med min specialisering i maskinteknologi giver det mig min helt personlige profil, som gør at jeg skiller mig ud, når jeg efter studiet skal ud og søge et arbejde.” lyder det fra Annie, som drømmer om at lande et job som projektleder i en international virksomhed. ”Som Global Business Teknolog får vi en bred viden, og bliver klædt på til at kunne formidle viden og agere bindeled mellem det ingeniørfaglige, salg, markedsføring og økonomi i en virksomhed.” udtaler Annie, som håber på, at hendes brede viden koblet med hendes personlige specialisering gør hende attraktiv, når hun om et par år er færdiguddannet ingeniør. 

Det var skræmmende for mig at vælge en ingeniøruddannelse med teknisk fokus – var det mon for nørdet til mig? Men det er virkelig kommet bag på mig, hvor fedt jeg synes det tekniske på uddannelsen er

Business og Teknologi, Annie Mikkelsen, studerende på Global

En praktisk uddannelse med afsæt i virkeligheden

”Det praktiske på uddannelsen var en af grundene til at jeg valgte VIA og Global Business og Teknologi”, siger hun, og understreger, at hun er glad for holdundervisning på mindre hold og gruppearbejdet, der fylder en stor del af undervisningen på studiet. ”Vi er tætte med vores undervisere, som følger os igennem studiet og vi arbejder tæt sammen på holdet, så vi kan sparre med og lærer af hinanden. Jeg har altid mulighed for at stille mine spørgsmål, og det er dejlig trygt” siger Annie, som også overvejede andre uddannelser, hvor forelæsninger og mere distanceret undervisning var fundamentet. ”Det er en kæmpe styrke, at vores undervisere har været ude i erhvervslivet. De ved, hvad de taler om, og har en indsigt, som kan gøre os parate til at møde den verden, der venter os.” 

Annies gode råd til dig, der overvejer at søge ind på Global Business og Teknologi

  • Søg ind på uddannelsen, hvis du vil være generalisten, som har overblik og forståelse på tværs
  • Vælg uddannelsen til, hvis du motiveres af små hold, praktisk undervisning og fokus på virksomheders rigtige problemstillinger
  • Vil du have en uddannelse, hvor du selv kan sætte dit præg og lave din helt egen profil, så vælg Global Business og Teknologi

Mød flere studerende og færdiguddannede