Johanne Kaysen Thomsen har altid været glad for at være i naturen, men gennem et projekt i gymnasiet om Vejle Fjord får hun øjnene op for naturens tilstand. Den nye viden viser sig at blive afgørende for hendes studievalg.
Valget af uddannelse
”Jeg havde ikke tænkt over, hvor dårligt naturen havde det, før jeg kom i gymnasiet. Og der tror jeg det gik op for mig, at jeg skal noget inden for naturen,” fortæller Johanne.
Da Johanne gik på gymnasiet, kom hun ind i en marinbiologisk gruppe, hvor de arbejdede med Vejle Fjord, og hvordan Vejle Fjord var døende. Her indser Johanne, at hun gerne vil være med til at gøre en forskel.
Derfor beslutter hun sig for, at hun gerne vil være ingeniør. Hun tager et sabbatår, hvor hun begynder at undersøge sine muligheder for at koble en ingeniøruddannelse med naturen. Her finder hun frem til uddannelsen klima- og forsyningsingeniør, som udbydes på VIA i Horsens.
En professionsbachelor er det helt rigtige valg for Johanne
Da Johanne skal vælge uddannelse, gør hun sig mange overvejelser om, hvilken måde hun lærer bedst på. For hende fungerer det godt med klasseundervisning og gruppearbejde, og derfor vælger hun en professionsbachelor.
”Jeg vil hellere bruge tiden på at være sammen med de andre og løse opgaver. Det med bare at sidde og læse i en bog, får jeg ikke lige så meget ud af som at lave opgaver. Jeg kan sagtens læse teori derhjemme, men jeg får ikke noget ud af det, hvis jeg ikke får arbejdet med det,” forklarer Johanne og fortæller hvordan uddannelsen primært består af gruppearbejde, opgaveskrivning og opgaveløsning.
”Jeg tror, det største plus for mig er, at det er klasseundervisning i stedet for forelæsninger,” siger Johanne og tilføjer: ”Når man er på en professionsuddannelse, så er der jo også et halvt års praktik. Det er et halvt år, hvor man ikke skal være i skole, og det er et halvt år, hvor man får lov til at opleve, hvordan man egentlig arbejder i det her.”
Sammenlagt er der 20 ugers praktik på klima- og forsyningsingeniøruddannelsen, hvilket Johanne ser som en stor fordel. Den praktiske del af studiet gør det muligt at få et indblik i, hvordan man kan bruge den teoretiske viden ude i den virkelige verden.
Problemstillinger fra virkeligheden
På klima- og forsyningsingeniøruddannelsen er der meget fokus på at løse problemer fra virkeligheden.
”Vi arbejder altid med det, der findes lige nu. Så de problemstillinger, vi løser, det er ikke et problem, der var for 20 år siden. Det er et problem, der er lige nu, som der er nogen, der prøver at finde en løsning på,” forklarer Johanne.
Ved at arbejde på denne måde kan de studerende følge med i hvordan problemerne bliver løst i virkeligheden og sammenligne deres egne resultater med de professionelle løsninger.
Studiejob ved Vejle Spildevand
I slutningen af første semester søger Johanne et studiejob hos Vejle Spildevand, hvor hun bliver ansat som studentermedhjælper.
”Når jeg er på mit studiejob ved Vejle Spildevand, kan jeg jo tydeligt se, når rørene ikke virker. Så kommer der vand op på terrænet. Modsat når rørene virker, så er der ikke noget vand. Og det med, at man kan se, hvad man laver, det kan jeg godt lide. At man kan se, at man gør noget,” siger Johanne.
”Jeg vil gerne lave noget, hvor man kan se, at man faktisk gør noget. Og det kan man som klimaingeniør,” fastslår Johanne.
Johannes råd til dig der overvejer at læse til klima- og forsyningsingeniør
- Hvis man gerne vil have en uddannelse, hvor man ikke falder i søvn. Hvor man kan få lov til at lave noget med hænderne, og hvor man kan få lov til at lave noget sammen. Så er en professionsbachelor en god ide.
- Hvis man så samtidig gerne vil være sikker i, at uddannelsen aldrig bliver for gammel. Og du er jobsikret og du er lønsikret. Det er også rimelig fint betalt. Hvis det er det man går op i, så skal man vælge klimaingeniør.
- Hvis man inden i sig selv kan mærke, at man gerne vil gøre noget godt for fremtiden. Så er klimaingeniør jo der man skal hen.