”Det sidste 1,5 år har jeg været efterskolelærer på Bornholm, hvor min lærerkarriere startede,” siger Jakob og fortæller videre: ”Det var et forældrepar der anbefalede meritlæreruddannelsen til mig. De havde selv taget uddannelsen og så det som en fornuftig vej ind i lærerfaget, når man som mig har taget en universitetsuddannelse og gerne vil være lærer”.
30-årige Jakob Larsen læser i dag på meritlæreruddannelsen i Silkeborg, hvor han tilegner sig faglig og pædagogisk viden. Den teoretiske viden bruger han i praksis i sit arbejde på en folkeskole.
Pædagogisk faglighed på meritlæreruddannelsen
På efterskolen underviste Jakob i naturfagene: fysik/kemi, geografi, biologi og i matematik. Her kunne han trække på sin viden fra universitetet. Dog kunne han godt mærke, at han manglede en pædagogisk faglighed:
”Jeg kunne godt mærke, da jeg startede som vikar på efterskolen, og på sin vis også igennem det halvandet år, at der var meget af det faglige, som jeg var stærk og sikker i. Men der var også noget pædagogisk, hvor jeg godt kunne mærke, at min rygsæk var en lille smule let i forhold til mine kolleger,” fortæller Jakob og uddyber: ”På den måde er meritlæreruddannelsen også god, fordi man får mange pædagogiske værktøjer.”
Udover at have pædagogik på skemaet, har Jakob matematik som sit hovedfag, og så har han merit for geografi.
Som studerende på meritlæreruddannelsen har du tre dages arbejde om ugen og to dage, hvor du er på uddannelsen. På denne måde får du en vekslende hverdag med teori og praksis. Og du har mulighed for at tjene penge, imens du studerer.
Jakobs gode råd til dig, der overvejer at læse til meritlærer
- Få noget erfaring inden du starter på uddannelsen. Det er godt at vide, hvad det vil sige at undervise i en folkeskole. Det kan godt være hårdt og udfordrende, og børn i folkeskolealderen kræver, at du er tålmodig og pædagogisk. Den er en sjov udfordring, men det er en god ide at have prøvet det før, og der er rig mulighed for at prøve det som vikar.
- Hav en målsætning ift. hvad du gerne vil – Overvej om du gerne vil være på en efterskole, i en folkeskole eller noget helt tredje. Det kan også være en god ide at overveje, hvilke problematikker du gerne vil ud og løse.